Den Almindelige Botanik

*58 Kap. 8. Stænglen. Andre Blade danne kun Knopper som Følge af Beskadi- gelse, f. Ex. efter Afskæring Fig. 71. Grenstykke af en Hesteka- stanie. Hovedskuddets sidste Knop- spor er ved d; det liar endt med Blom- sterstand, der har efterladt Arret b; a, Bladar med Mærker af 7 Led- ningsstrænge til de 7 Smaablade. Figuren fremstiller et Fænomen, der indtræder af og til, nemlig at Knop- perne i de øverste to Løvbladaxler udvikles i samme Aar som Moder- skuddet til korte Skud, hver med to ufuldkomne Blade (Ar ved c); der- for synes de to øverste Knopper stilkede. Et lignende ufuldkomment Bladpar afslutter ved c1 forrige Aars Skud. (Döbner-Nobbe.) serveknopper og kaldes »so fra Saarfladerne (Begonia, Gesnera- ceer, Ficus elastica o. s. v., hvilke Planter derfor ogsaa kunne formeres ved Hjælp af deres Blade: »Blad- stiklinger«), 46. Knoppernes Udvikling. Mange Planter have, som anført S. 52, Blade (mest tæt stillede), i hvis Axler der slet ingen Knopper anlægges; i andre Blades Axler anlægges der vel Knopper, men disse udvikles ikke til Grene; sær- ligt gjælder dette de i Henseende til Plads, Lys ni. m. mindre be- gunstigede (f. Ex. ved Knopsporene). Undertiden er der en bestemt Regel for, hvilke Blades Knopper der ud- vikles, og hvilke der undertrykkes, f. Ex. hos Caryophyllaceæ, hvor kun det ene af to modsatte Blade støtter Skud, hvilke Skud, staa i Skruelinie; eller hos Thuja, af hvis 4 Blad- rækker de 2 paa de flade Sider staaende ere golde. De ikke udviklede Knopper kunne ofte i mange Aar holde sig forholdsvis rolige, men livsdygtige, idet de aarlig kun have en ganske ringe Tilvæxt og derved i det højeste danne smaa, knoldformede Legemer paa de tykkere Grene eller paa Stammerne (f. Ex. hos Bøg og Eg). Paa given Foranledning, f. Ex. naar den ovenfor dem liggende Del af Skuddet borskæres eller paa anden Vis fjærnes, kunne de komme til Udvikling. De ere en Slags Re- ende Øjne«.