Festskrift dansk Skotøjsarbejder Forbund
1885-1910

35 Formand for den københavnske Afdeling, hvilke Stillinger indtil dette Tidspunkt havde været forenede i en Person. Aaret 1908’s største Begivenhed var en Lock-out paa de kø- benhavnske Skotøjsfabriker. Anledningen hertil var den, at Ar- bejderne paa Københavns Fodtøjsfabrik havde forladt Arbejdet, da de ikke længere ønskede at arbejde under en derværende For- mand. Til Trods for, at dette skete for egen Regning uden nogen som helst Tilladelse fra Forbundsledelsens Side, dikterede Ar- bejdsgiverforeningen Lock-out paa samtlige københavnske Skotøjs- fabriker under Fabrikantforeningen. Lock-outen omfattede ca. 1100 Arbejdere, kvindelige og mandlige, og afsluttedes først efter 4 Ugers Forløb ved et af Indenrigsminister Sigurd Berg fremsat Mæglingsforslag, som omfattede flere Fag, hvori der paa det da- værende Tidspunkt var Konflikt. Forliget om Skotøjskonfliktens væsentligste Indhold var, at Spørgsmaalet om Formanden — som Striden drejede sig om — var uskikket til at beklæde Pladsen som Formand, og at Spørgsmaalet om Arbejderne havde begaaet Brud paa de bestaaende Overenskomster skulde afgøres af en i den Anledning nedsat Voldgiftsret. — Denne Voldgiftsrets Ken- delse gik Arbejderne imod. I Sommeren 1908 blev der nedsat et Udvalg til at udarbejde Forslag til en ny Priskurant for Skotøjs- fabrikerne. I dette Udvalg var for første Gang Repræsentanter foruden for den københavnske Afdeling tillige Repræsentanter saa- vel for Provinsafdelinger, som fra Hovedbestyrelsen. Efter at de- res Arbejde var godkendt, indsendtes Forslaget til Foreningen af københavnske Skotøjsfabrikanter i September Maaned. 1 Svaret herpaa skriver Fabrikanterne, at de ansaa Konjunkturerne i Faget værende af den Beskaffenhed, at de ikke kunde gaa med til nogen Lønforhøjelse saa lidt som til en Forkortelse af Arbejdstiden. De samvirkende Fagforbund havde paa et tidligere Tidspunkt fra- raadet at opsige Priskuranten. Da man nu imidlertid ikke kunde faa nogen Forhandling med Fabrikanterne inden Opsigelsesfristens Udløb, anmodede man De samvirkende Fagforbund om et bestemt Svar, om vi kunde erholde Sanktion til at opsige Priskuranten. Svaret herpaa, som indløb 2 Dage før Opsigelsesfristens Udløb, gik ud paa, at man ikke kunde gaa med til at sanktionere en Opsigelse da, under Henvisning til de daarlige Konjunkturer i andre Fag.