Jordens Udviklingshistorie
Forfatter: Victor Madsen
År: 1904
Forlag: Nordisk Forlag
Sted: København og Kristiania
Sider: 133
UDK: 55
81 illustrationer
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
124
ker ere storf ormede med ret jævnt afrundede Over-
flader og ikke videre kuperede. Foran Isranden af-
satte Smeltevandet Sandflader eller nedskar sig mere
eller mindre dybe Dale. Vandløbene, som vi kende
clem i vore Dage, ere i Reglen anlagte af Smelte-
vandet, ofte parallelt med eller vinkelret paa Is-
randen.
Den Stilstand i Isens Afsmeltning, der havde
størst Betydning for Danmark, var, da henimod
Slutningen af Is-Tiden Isranden stod stille langs
med „den jydske Højderyg”. Da ophobedes denne
som en storslaaet Endemoræne ved og under Is-
randen, medens Smeltevandselvene afsatte de jyd-
ske Heder foran den.
Ved Is-Tidens Slutning laa den nordlige Del af
Mellem-Eui’opa med Danmark i Hovedsagen færdig
dannet; Fordelingen af Hav og Land var dog ander-
ledes end nu, idet Fennoskandia laa lavere end nu.
De midterste Dele vare sænkede mest; Sænkningen
aftog imod Randene, som angivet paa Fig. 75. Vend-
syssel laa indtil 185’, Nord-Sjæland indtil 32’ lavere
end nu. De Punkter, der havde samme Højde som
nu, laa omtrent paa en Linie fra Køge til Løgstør;
Sydvest for denne laa Danmark højere end nu.
Jylland var over de danske Øer landfast med Syd-
sverige. Østersøen stod i Forbindelse med Skager-
rak tvers over Sverige ved det „svenske Ishavssund”,
og desuden med det hvide Hav over Ladoga
og Onega. Dette Tidsrum kaldes Ishavs-Tiden,
da det var et Ishav, der den Gang beskyllede vore
Kyster. Den daværende Havbund i Vendsyssel er
nu tørlagt. Den bestaar væsentlig af Yoldialer,
hvori der findes Skaller af Ishavsmuslingen (Yoldia),
som viser, at Naturforholdene i vore Have den Gang
vare som ved Spetsbergen nutildags.
Endnu medens Klimaet var arktisk, foregik der en