Jordens Udviklingshistorie

linger, der i Reglen kun havde et ufuldkomment hygget Hængsel, og store, tykskallede Snegle træffes ikke sjældent i Silur-Lagene. Af Pighude kendes fra kambriske Lag kun de lavest udviklede Cystidéer (Fig. 12), der uddøde i Kul-Tiden; i Silur-Lagene træffes desuden de første Repræsentanter for flere nulevende Grupper: Søpind- svin, Søstjerner og Sølilier (Fig. 13). a b Fig. 13. Sølilier. a Eucalyptocrinus (Silur); b Melocrinus (Devon). Hvad de laveste Dyr angaar, skal nævnes, at Korallerne i Silur-Tiden havde betydelig Ud- bredelse og dannede Koralrev langt mod Nord, f. Eks. paa Gotland. Det var Former, der saa godt som alle uddøde i Oldtiden. Vigtige siluriske Lede- forsteninger leveres af Graptolitherne (Fig. 14), Dyrelevninger der længe vare en Gaade for Na- turforskerne, til man især ved nordamerikanske