De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sider: 41
UDK: 338(489)dan St.F.
4. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
70
AARHUS TRÆLASTHANDEL
Paulsgade. Pladser lejedes efterhaanden ved Wallensteins Skanse, ved Jægergaards-
vej, paa Bispetoften (dér hvor nu Ting- og Arresthuset er opført). Og medens man
oprindelig for en væsentlig Del havde faaet sin Forsyning fra Norge, havde man
nu skaffet sig sikre Forbindelser i Sverige og særlig i Finland. Den Tid var forbi, da
Skipperne kom sejlende paa bedste Beskub med deres Tømmerladninger; nu var
Handelen i Orden, længe før Skibene afgik fra Østersøen og »Botten Havet«, som
Søfolkene kalder den botniske Bugt. Og det var mange Fartøjer, der lossede Træ-
last i Aarhus Havn til H. Jørgensen & Stilling. Et betydeligt Stød fremad havde
DIREKTØR J. M. STILLING
Forretningen faaet, da den jydske Midtbane blev anlagt. Hele Vestjylland var der-
ved kommet til at høre med til Aarhus’ Opland, og det energiske Firma vidste at
benytte sig deraf. Samtidig tog Byggevirksomheden til i selve Aarhus. Byen sprængte
sine Grænser til alle Sider, og det var store Kvantiteter af Trælast, der blev
Brug for.
Der var imidlertid i Aarhus endnu to andre Trælast-Firmaer, af hvilke navnlig
»Petersen & Matzen« siden Halvfjerdserne under en energisk og dygtig Ledelse
havde arbejdet sig frem til en meget fremskudt Stilling. Dette Firma i Forbindelse
med »H. Jørgensen & Stilling«, hver for sig betydelige Forretninger, besluttede nu
— i 1896 — at slutte sig sammen og danne et Aktieselskab. Dettes Stiftere var
H. Jørgensen, der blev Formand, F. I). Matzen, Viceformand, Grosserer Chr. Peter-
sen — nu Kjøbenhavn, tidligere Aarhus — Grosserer A. Collstrop, Kjøbenhavn,