De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sider: 41
UDK: 338(489)dan St.F.
4. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
H. C. MØLLERS SÆBEFABRIK
OG OLIEMØLLE
Man kan sige, at Sæbefabrikationen i Tidens Løb saa at sige har været en Grad-
maaler for Civilisationen. Allerede i Oldtidens mest fremskredne Lande fa-
brikeredes og benyttedes Sæbe, skønt man maa forundre sig over, at de gamle uden
virkelige kemiske Kundskaber har evnet at tilberede Sæben, til hvis Sammensætning
et rent Tilfælde næppe kan have vist Vej. I Middelalderen, da Civilisationen dalede,
gik ogsaa Sæbefabrikatio-
nen stærkt tilbage, og først
lidt efter lidt, efterhaanden
som det atter lysnede over
Landene, kom den igen
til Hæder og Ære. Særlig
Frankrig gik nu i Spidsen,
og Marseille blev berømt
for sine talrige Sæbefabri-
ker.
Herhjemme saa det
ret kummerligt ud lige til
den nyeste Tid. Renlighe-
den stod ikke i videre høj
Kurs, og Folket havde ikke
Trang til større Sæbefor-
brug. Nu er til Gengæld
H. C. MØLLER
Forbruget af Sæbe ual-
mindelig stort i Danmark
— baade til personligt
Brug og til Tøjvadsk —
hvilket atter viser, at stod
vi før tilbage i Civilisation,
saa er vi nu naaet frem i
første Række. Sæbe og Ci-
vilisation hører sammen.
Blandt de danske Sæ-
befabriker er nu H. C.
Møllers Fabrik i Aarhus
en af de betydeligste. Og
ser man hen til, at Fabri-
ken foruden Sæbe frem-
stiller Olie, Glycerin og
Fernis, er den vistnok paa
sit Omraade den største i Provinserne. Vistnok ogsaa den ældste i Jylland, idet den
blev grundlagt allerede 1829 — paa samme Sted, hvor den nu drives. Endnu er
Forhuset paa Frederiksgade, hvor Forretningen har sine lavloftede Kontorer, det
samme ærværdige Hus, hvor Claus Møller for tre Kvart Aarhundrede siden begyndte
den beskedne Virksomhed, der nu har vundet saa stor Fremgang. Samme Claus
Møller fik i Juni 1829 Borgerskab som Sæbesyder og Lysestøber i Aarhus og købte
Ejendommen paa Frederiksgade. Han »sydede« og »støbte« af bedste Evne, men
smaat var det, og smaat blev det. Han naaede kun til at beskæftige et Par Mand
ved Arbejdet og sad i smaa Forhold til sin Død i 1841.