De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

AARHUS 95 og i Slutningen af Treserne havde Talglys-Fabrikationen kulmineret. Fra den Tid gik den mere og mere ned ad Bakke, og det var ganske naturligt, at Lysestøberiet, da Forretningen ved H. C. Møllers Død i 1887 gik over til hans Svigersøn, Tand- læge Chr. Kjærtinge, blev nedlagt som utidssvarende. Med desmere Kraft kastede den nye Ejer sig over Sæbefabrikationen. Saa stærkt udvidedes nu denne Virksomhed, at det allerede to Aar efter — i 1889 — blev nødvendigt at bygge en hel ny Sæbefabrik, der forøvrigt trods det, at den var beregnet paa en langt større Produktion end den gamle, dog paany maatte udvides i 1903. OLIEMØLLE Fabrikationen baseredes udelukkende paa Fremstilling af blød Sæbe, hvoraf Hovedraastoffet er Linolie, og for nu at kunne forsyne sig selv med Raamateriale besluttede Hr. Kjærtinge sig til at anlægge en Oliemølle. Denne Plan, der i væsentlig Grad skulde udvide hele Virksomheden, fordrede imidlertid betydelig Kapital, og Forretningen blev nu — i Juli 1895 samtidig med Oliemøllens Anlæg — overdraget til et Aktieselskab — indenfor meget snævre Ram- mer — under Firma H. C. Møllers Sæbefabrik og Oliemølle. Hr. Chr. Kjærtinge og hans næstældste Søn, hans hidtilværende Medhjælper, Hr. H. W. Kjærtinge, blev For- retningsførere for Fabriken. Sidstnævnte havde, inden han tiltraadte sin Stilling, ud- dannet sig i Tyskland. Forretningen havde allerede da laget et meget betydeligt Opsving. Den i 1895 anlagte Oliemølle maatte gentagne Gange udvides. Der er nu seks hydrauliske Pres- ser i stadig Virksomhed med at behandle Hørfrøet, hvoraf Olien frembringes. Den