De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

J. C. CHRISTENSEN Ikke allesammen bliver vi »færdigsyet« klædt paa. Der er heldigvis endnu ikke saa helt faa Mennesker, der gyser tilbage for Engros-Klædernes Stilløshed og Tilfældigheder — Mennesker, der sætter Pris paa, ogsaa i Klædedragten, at bevare deres Individualitet. For disse er Skræderen som en Ven, en Smagsdommer, en erfaren og omhyg- gelig Raadgiver, der søger at skabe Harmoni mellem Manden og den Dragt, han bærer. Klæder skaber jo Folk. Denne gamle, hævdvundne Sætning, der er lige saa gammel og næsten lige saa sand, som den er banal, har Dagens og Døgnets uopslidelige Gyldighed. Vi har jo allesammen vore smaa Skrøbeligheder, der trænger til Barmhjertig- hedens milde, skærmende Kaabe. Lidt er der maaske i Vejen med Skulderen — den hænger noget rigeligt, — el- ler Brystet flader sig mere, end det just er heltcmæssigt — galt er det, kan hænde, med Ryggen, — Spinkelhed skal maaske skjules, — eller altfor megen Fylde gives slankere Form. Der kan være saa meget, der skal være anderledes, og saa maa Skræderen til Hjælp. Hans Kunst maa skabe Slankhed her og Fylde der og i det hele taget gøre vort skrøbelige Jeg passabelt i enhver Salon. Og den Skræder, der forstaar sin Kunst, — forslaar at skabe Samklang mellem Mennesket og det Hylster, der dækker det braadne Kar, — han faai mange Kundei og mange Venner. J. C. Christensen er en saadan Mand. Han kender sit Fag, véd, hvad det kræver, naar det skal dyrkes og drives med Skønsomhed og Smag — og han holder det store, forskelligartede Lager, der er nødvendigt for at tilfredsstille selv det kiæsne Behov. . Og derfor staar ogsaa hans Forretning som vel nok den betydeligste al sin Slags i Aarhus. Christensen begyndte smaat — saadan som den, der naar langt, næsten altid begynder. At krybe, før man kan gaa: — det blev jo saa ofte Summen i Alverdens Vis- dom, naar man vil frem i Livet. Det var i 1881, at Christensen begyndte sin Forretning med to tomme Hænder i en