De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sider: 41
UDK: 338(489)dan St.F.
4. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
DANMARKS HESTESKOSØMFABRIK
VED C. JENSEN — C. JENSEN & CO.
Under disse to Firmaer skjuler sig en enkelt Mand — Fabrikant C. Jensen.
En ejendommelig energisk Natur, idérig, snild, foretagsom — kort sagt: et af
af de Mennesker, hvis Tanker er den evige, vaagne Uro, og hvis Energi er som den
spændstige Staalfjeder.
C. Jensen er et Smaamandsbarn, og han lægger Vægt paa den Omstændighed.
Med Rette, selvfølgelig.
Thi den, der ved egen
Kraft, eget Snille, egen
Dygtighed arbejder sig
frem, er at agte for det
alene, om ikke for andet.
Jensen blev sat i Klejn-
smedelære, den Gang han
var bleven konfirmeret,
og under sin Læretid be-
søgte han Prins Ferdinands
Tegneskole. Da han havde
udlært, drog han til Ud-
landet, hvor han arbej-
dede paa forskellige Ma-
skinværksteder, indtil han
havde lært Sproget, og
hvor han derefter besøgte
de tekniske Skoler i Fran-
kenberg og Berlin. Det var
i Midten og Slutningen af
Halvtredserne — en Tid,
da Haandværkets Mænd
ikke saa ret ofte tyede
udenvælts for at se og lære,
søge nye Impulser, større
og videre Syn og fagmæs-
sig Berigelse. Jensen baade
saa og lærte i det frem-
mede. Han havde det
vaagne, videlystne Sinds
Evne til Tilegnelse og Ev-
nen til at bevare det til-
egnede. Og dette blev hans
Støtte og meget af hans
JUSTITSRAAD, FABRIKANT G. JENSEN
Styrke gennem Aarenes
Virksomhed herhjemme. I 1861 vendte han hjem til Danmark og begyndte en lille,
beskeden Virksomhed i smaa og indskrænkede, lejede Lokaler paa Grønnegade. Han la-
vede Symaskiner til at begynde med. Men man kendte ikke synderligt, hverken til disse
Maskiners Nytte eller Behagelighed i de Dage, og man fandt det den Gang nærmest skabag-
tigt, at et Kvindfolk ikke, saadan som god, gammel Sæd og Skik var, kunde bruge sine
Fingre og Naalen, naar der skulde syes. Det gik med andre Ord daarligt med Sy-
maskinen. Omsætningen blev for lille, og Fortjenesten skral. Saa optog han Fabri-
kation af andre Specialiteter, Skrueskøter f. Eks., — der er hans Opfindelse —
Gruttekværne og Rädsaamaskiner m. m. Og det gav Penge.