De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: Jylland

Forlag: Lehmann & Stage

Sider: 41

UDK: 338(489)dan St.F.

4. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 414 Forrige Næste
DANMARKS HESTESKOSØMFABRIK VED C. JENSEN — C. JENSEN & CO. Under disse to Firmaer skjuler sig en enkelt Mand — Fabrikant C. Jensen. En ejendommelig energisk Natur, idérig, snild, foretagsom — kort sagt: et af af de Mennesker, hvis Tanker er den evige, vaagne Uro, og hvis Energi er som den spændstige Staalfjeder. C. Jensen er et Smaamandsbarn, og han lægger Vægt paa den Omstændighed. Med Rette, selvfølgelig. Thi den, der ved egen Kraft, eget Snille, egen Dygtighed arbejder sig frem, er at agte for det alene, om ikke for andet. Jensen blev sat i Klejn- smedelære, den Gang han var bleven konfirmeret, og under sin Læretid be- søgte han Prins Ferdinands Tegneskole. Da han havde udlært, drog han til Ud- landet, hvor han arbej- dede paa forskellige Ma- skinværksteder, indtil han havde lært Sproget, og hvor han derefter besøgte de tekniske Skoler i Fran- kenberg og Berlin. Det var i Midten og Slutningen af Halvtredserne — en Tid, da Haandværkets Mænd ikke saa ret ofte tyede udenvælts for at se og lære, søge nye Impulser, større og videre Syn og fagmæs- sig Berigelse. Jensen baade saa og lærte i det frem- mede. Han havde det vaagne, videlystne Sinds Evne til Tilegnelse og Ev- nen til at bevare det til- egnede. Og dette blev hans Støtte og meget af hans JUSTITSRAAD, FABRIKANT G. JENSEN Styrke gennem Aarenes Virksomhed herhjemme. I 1861 vendte han hjem til Danmark og begyndte en lille, beskeden Virksomhed i smaa og indskrænkede, lejede Lokaler paa Grønnegade. Han la- vede Symaskiner til at begynde med. Men man kendte ikke synderligt, hverken til disse Maskiners Nytte eller Behagelighed i de Dage, og man fandt det den Gang nærmest skabag- tigt, at et Kvindfolk ikke, saadan som god, gammel Sæd og Skik var, kunde bruge sine Fingre og Naalen, naar der skulde syes. Det gik med andre Ord daarligt med Sy- maskinen. Omsætningen blev for lille, og Fortjenesten skral. Saa optog han Fabri- kation af andre Specialiteter, Skrueskøter f. Eks., — der er hans Opfindelse — Gruttekværne og Rädsaamaskiner m. m. Og det gav Penge.