De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

AALBORG 37 Aalborg Portland-Cementfabrik ligger omtrent en halv Mil Øst for Aalborg paa Fladlandet mellem Bakkerne og Fjorden — mellem Raastoffet og Udskibnings- stedet. Tilgang af Raastofferne har den sikret sig for lang Tid, idet den ca. 600 Tdr. Land store Landejendom »Rørdal«, som Fabrikken har erhvervet, indeholder de til Cementfabrikation fornødne Raamaterialier for et Tidsrum af ca. 150 Aar. Disse Raamaterialier er to: det fortrinlige, ganske flintfrie og næsten kemisk rene Kridt i Bakkerne og det lagdelte, stenfrie Ler, som nu danner Fladerne langs Fjorden, men en Gang afsattes paa Bunden af det Hav, der efter Istiden i lange Tider overskyllede alle lavtliggende Partier af Vendsyssel og Kystranden af Him- merland. Det er et ikke lille Indhug, Fabrikken aarlig gør i disse Raastoffer: f. T. ca. 14,000 Kubikfavne Kridt og ca. 3,500 Kubikfavne Ler; med andre Ord: den for- tærer hvert Aar en Kridtmasse, som, hvis den stabledes op over Københavns Raad- hus’s hele (bebyggede og ubebyggede) Grund, vilde rage 33 Fod op i Vejret. Intet Under da, at allerede de forløbne Aars Virksomhed har gi ort mægtige Indskæringer i Bakkerne. Den første Behandling, Raamaterialierne skal undergaa for at blive Cement, er ved den paa Fabrikkens ældre Afdeling benyttede Arbejdsmethode en Tørrings- proces. Fra Lergravene køres Leret ad Sporveje ind paa Fabrikken, og ad et skraat opstigende Transportbaand føres det op i det ene af de to Tørretaarne. Til det andet Tørretaarn føres Kridtet, men denne Transport sker gennem Luften: fra Kridtbruddet op til Taarnet fører en Tovbane, ad hvis Staaltove smaa Vogne uaf- brudt svæver frem og tilbage; Dag og Nat gaar denne Transport for sig, om Natten ved de elektriske Buelampers Skin. I Taarnene styrtes henholdsvis Leret og Kridtet ned foroven; fra neden presser store Blæsere stærkt opvarmet Luft op igennem Taarnenes Indre; under denne Luftstrøms Paavirkning udtørres de fugtige Ler- og Kridtmasser, idet de langsomt synker ned til Taarnenes Fod, hvor de, tørre og varme, udtages for at bringes under Møllernes Behandling. Det næste Stadium i Raamaterialets Bearbejdelse er nemlig dets Maling. Denne indledes ved en Knusning og grovere Maling af Ler og Kridt hver for sig; derefter afvejes begge Materialier omhyggeligt ved Hjælp af avtomatiske Vægte og blandes sammen i det rette Forhold. Pr. Snegl — mekaniske Transportmidler benyttes overalt i Fabrikken — føres den blandede Masse saa over i Møllehuset, i hvis »Raamølleri« Finmalingen finder Sted. Efter at man ved Sigtning har forvisset sig om, at Materialet, »Raamelet«, har den udkrævede Finhed, gaar det ved Elevator og Snegle over til en stor Silo, hvor det foreløbig opsamles til videre Behandling. Denne Silo kan rumme Raamel for 2—3000 Tdr. Cement. Det er egentlig Brændingen, som er det næste Skridt i Cementens Udvikling. Men det findelte, tørre Raamel egner sig ikke til Brænding; det maa, for at kunne underkastes Behandling i Ovnene, omdannes til faste Stykker. For at opnaa dette, blandes det tørre Raamel med en Slam af Kridt og Ler; denne »Raaslam« tilberedes ved, at de to Materialier, ligesom før i bestemt Blandingsforhold, udrøres i Beton- bassiner. Ved Hjælp af Gummi-Transportbaand føres det tørre Raamel fra Siloen ned i Pressehuset, blandes i Foræltere med Raaslammen og æltes til en plastisk Masse; ganske som paa et Teglværk skæres saa den æltede Raamasse i firkantede Stykker, som om de skulde brændes til Mursten. Disse »Raasten« stables op paa Etagevogne og føres ad Sporveje ind i vældige, 150 Fod lange Tørreovne, i hvilke