De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

20 HORSENS I DEN NYERE TID lioter (7 til 13 Læster), 11 Jagter (3 til 10 Læster). I 1741 hedder det, at Havnens Indtægter kan beregnes til 80 — 90 Rdl. om Aaret, »men da en Del af Byens Fartøjer er forulykkede og de 2 største bortsolgte, formenes Havnens Indkomster herefter at ville aftage«. Denne Spaadom slog ogsaa til. I 1746 havde Byen kun 20 Fartøjer paa 166 Læster, 1749 18 paa 147 og 1750 15 paa 136. Opgangen i 1735 skyldtes de Forbedringer, som det har været muligt at gøre ved Havnen i 1732, takket være Kongens Naade og Borgernes eget videre Tilskud. »Ind- og udgaaende Varer,« hed- der det i en officiel Indberetning 1735, »føres af Byens egne Skibe, undtagen det kan forefalde, at der fragtes et eller andet af Flensborg, Sønderborg og Haderslev. Udenrigske Varer tages i Flensborg undtagen Salt, Vin og Sæbe, som føres fra Kø- benhavn.« Byens Skibe farer kun imellem Landsdelene, paa Norge og Østersøen samt paa Flensborg med Korn og Fedevarer, Tømmerlast, Sten og Kalk. Af samme Indberetning faar man et ganske klart Billede af Tilstanden i den lille By, der havde lidt og gennemgaaet saa meget, men som med ægte jysk Sindig- hed og Udholdenhed var ved at arbejde sig til Vejrs igen. Nu har den ikke mindre end 15 Købmænd, der handler med Kornvarer, grove Varer, Trælast etc.; 18 holder aaben Bod, men driver dog ogsaa Handel med Korn og Trælast, samt 4 Tobaks- spindere og 1 Handskemager, der alle holder aaben Bod med fine og grove Varer og Specerier. Af privilegerede Mænd er der kun faa, nemlig 1 Limsyder, der afsæt- ter sin Lim rundt om i Landet og selv i København, desuden bruger han en lille Handel med nogle grove Varer, Alentøj, Kattun, Speceri og Isenkram. Dernæst er der 3 Farvere, der er privilegerede for Livstid; 1 Apoteker og 1 Vinhandler, »hvil- ken sidste kun har liden Næring«. »Nogle faa Købmænd er bemidlede; de fleste handle paa Kredit i Lybek og Flensborg. En Del af dem er i meget slet Tilstand«. Af Haandværkere er der i Forhold til Byens Størrelse ikke saa faa. I Lav er der 17 Skomagere, 11 Skræddere, 13 Felbereder, 8 Snedkere, 6 Klejnsmede, 3 Grov- smede, 1 Nagelsmed, 5 Hattemagere, 3 Saddelmagere, 3 Rokkedrejere og 9 Handske- magere. Uden for Lavene nævnes 2 Kirurger, 3 Parykmagere, 2 Kobbersmede, 1 Bogbinder, 4 Bagere, 2 Giarmestre, 2 Slagtere, afdankede Ryttere, 6 Murmestre, 4 Bødkere, 6 Skibs- og Hustømmermænd, 3 Pottemagere, 2 Messingarbejdere, 4 Guld- smede, 1 Bendrejer, 1 Sejllægger og 2 Knapmagere. Af Haandværksfolk er der meget faa, der »kan rede vel for sig«. De andre af Byens Indvaanere er ikke af nogen synderlig Formue, og mange er ganske forar- mede, hvilken slette Tilstand kommer »en Del formedelst de over deres Vilkaar og Evne opfører sig med Guld- og Sølvgalloner, med deslige Baand, Silke, Fløj el og andet kostbart Tøj, som er langt over deres Stand, saa den Ringe vil have det saa prægtigt som den Bedste.« Kort sagt: Man vil ikke stikke op for sin Nabo, end ikke i Guds Hus, hvad de forargerlige Stolestadestridigheder tilfulde viser. Og gør en Borger sin Datters Bryllup maa det ske med lige saa stor Anretning og Stads som andre Godtfolks i Staden, selv om han paa et Par Dage sætter et helt Aars Fortje- neste over Styr. Det er den gamle Klage, der lyder i København som i Provinserne, — saa den maa sikkert have noget paa sig — at der er saa faa rige og velstaaende Mænd i Byerne, ti saa snart de har tjent en Smule Penge, slaar de for stort paa og spiller op, som om de ejede store Formuer. Første Halvdel af det XVIII. Aarhundrede har været en Opgangstid for Horsens; derom vidner de mange anselige Gaarde og Huse, der blev opført i denne Periode,