De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

CROME & GOLDSCHMIDTS FABRIKER 8 SPINDESAL I HORSENS (KLÆDEFABRIKEN) og overhovedet ved Siden af sin an- svarsfulde Stilling i Fabrikernes Ledelse været knyttet til flere offentlige Hverv. Efter hans Død forestaard’Hrr. J ep s en ogConr ad- sen Fabrikernes Le- delse, henholdsvis som teknisk og som merkantil Direktør. Det var Gold- schmidts stadige Tanke og Maalet for hans Bestræbel- ser at skabe en in- denlandsk Industri, der baade, saa vidt muligt, kunde holde Udlandets Frem- bringelser borte fra del hjemlige Marked og tillige skabe Erhverv for Landets egen Befolkning. Sikkert har dette været en virksom Spore til, at Aktieselskabet i 1881 købte »Ribe textile Fabriker«, som da ejedes og blev drevne af et tysk Firma, Ge- brüder Bauer i Hamborg, der havde overtaget dem efter den tidligere Ejer B. Giørtz. Samtidig med Købet af Fabrikerne i Ribe udvidedes Aktiekapitalen til 1,600,000 Kr. Der optoges tillige efterhaanden Obligationslaan til Beløb ialt 1,500,000 Kr. for at muliggøre nye og større Udvidelser i Horsens; disse Laan er dog nu atter ned- bragte til et Beløb af 1,020,000 Kr. De Bygninger, hvori Crome & Goldschmidt i 1865 begyndte Fabriksdriften med frie Arbejdere, har i høj Grad været underkastede »Forvandlingens Lov«. Gentagne Gange har de været udvidede og ombyggede, og større Ildebrande overgik dem i 1879 og 1892; nu staar der intet mere af, hvad der blev opført i 1865. Foruden Kom- plexe! paa den oprindelige Plads mellem Fabrikvejen og Statsbanen, paabegyndtes i 1881 Bygningen af et nyt stort Komplex nord for Fabrikvejen, og her var det, at Goldschmidt, som foran nævnt, i 1886 nedlagde Grundstenen til en stor Vævesal. Før den Tid havde baade Klædefabrik og Bomuldsvæveri Plads syd for Fabrik- vejen, ligesom der ogsaa fandtes Bomuldsvæveri i Ribe; men fra 1887 henflyttedes hele Bomuldsvæveriet til de nye Bygninger i Horsens. I disse Bygninger findes ogsaa en Afdeling for Trikotage, hvoraf dog det meste tilvirkes paa Straffeanstalten. End- videre ligger nord for Fabrikvejen Kontorerne og de store Lagerrum. Endelig huser det store Komplex nord for Fabrikvejen Midlet, der bringer alle Maskinerne til at gaa: Dampkraften. Den udvikles i 18 Kedler, fordelte med 12 i et Rum og 6 i et andet; en imponerende Række danner disse sydende Uhyrer. Klæde-