De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

År: 1904

Serie: Jylland

Forlag: Lehmann & Stage

Sider: 41

UDK: 338(489)dan St.F.

4. Bind

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 414 Forrige Næste
 10 CROME & GOLDSCHMIDTS FABRIKER fedtes lidt. Den er saa færdig til Kartningen, og naar den i Karteriet har passeret tre Maskiner, er den bleven forvandlet til en løs Traad, det saakaldte »Forgarn«. Den spindes saa paa Maskiner, der hver tæller 420 Tene, og fra disse kæmpemæs- sige Rokke, af hvilke der findes 8, gaar Garnet til Kædeskæreriet og tilsidst paa Vævestolene. Efter Vævningen skal Tøjet valkes, vaskes, rues (for at faa Luv), over- skæres og dekateres; saa er det omsider færdigt til Lageret. Til Bomuldsuæveriet faar man Garnet færdigt hjem, dels ophaspet i Bundter, dels paa Spoler, til Skudgarnet, eller i Nøgler. Efter diverse Forberedelser, Blegning, Sletning etc., naar Garnet ned i den store Vævesal, hvor 318 Væve larmer omkap. Et ejendommeligt og imponerende Syn frembyder disse lange Rækker af jagende Maskiner, drevne af en fælles Kraft. Forskellige afsluttende Stadier: Vask, Mangling osv. følger, naar Tøjet kommer fra Vævestolene. ❖ * Naar man promenerer i en dansk By og vil lægge Mærke til dens Forretnings- liv, kan man næppe undgaa at støde paa en Manufakturbutik, der kalder sig f. Ex. »Crome & Goldschmidts Fabrikers samt Horsens Tugthus’ Udsalg« eller noget lignende. Disse Udsalg er en Særegenhed for de Fabriker, som her er skildret; der findes, som tidligere nævnt, nu c. 70 af dem. Grunden til Etableringen af Udsalgene var, sagde Goldschmidt paa en Generalforsamling i Foraaret 1886, at man vilde undgaa Karen og Usikkerheden ved at sælge Varer paa Kredit. Udsalgene betroes til unge og dygtige Mænd, der kan stille en passende Sikkerhed for Varerne, de modtager. Tørre Tal virker undertiden stærkere end velklingende Ord. Som det allerede er nævnt, med hvilken Kapital Fabrikerne arbejder, skal her fremføres nogle andre Talstørrelser, der yderligere illustrerer Virksomhedens Omfang. Brandforsikrings- summen for Bygningerne er 580,840 Kr. i Horsens og 250,805 Kr. i Ribe, Inventar og Maskiner de to Steder er forsikrede for henholdsvis 1,040,100 Kr. og 458,000 Kr. Der findes 464 Væve i Horsens og 130 i Ribe. Arbejdernes Tal er i Horsens ca. 550 foruden ca. 250 Fanger i Straffeanstalten, og i Ribe er der omtrent 100 Arbej- dere. Den samlede Aarsløn for Arbejdere og Funktionærer var sidste Aar 437,046 Kr. 49 Øre i Horsens og 102,077 Kr. 33 Øre i Ribe. Fabrikerne i Horsens har et Gulvfladeareal af 242,532 Kvadratfod og i Ribe af 87,218 Kvadratfod. Omsætningen var i Aaret 1874 ca. 1 Mill. Kr., men i 1882, da Fabrikerne i Ribe var komne til, naaede den op paa ca. 2 Mill. Kr.; den steg derefter jævnt til over 4 Mill. Kr. i 1891 og har senere svinget der omkring. Vil man endelig have et Indblik i Aktieselskabets Status, kan der henpeges paa, at medens Assurancen for dets samtlige Ejendomme, Inventar og Maskiner m. m. jo sammenlagt bliver 2,329,745 Kr., er den bogførte Værdi deraf nu ikke mere end ialt 658,527 Kr. Der er saaledes i Aarenes Løb afskrevet ikke mindre end 1,671,218 Kr., og desuden ejer Selskabet en Reservefond paa 300,000 Kr. Dette turde vel til- strækkeligt vise, hvor sundt og vel funderet det store industrielle Foretagende er, som Crome & Goldschmidt i sin Tid lagde Grundvolden til.