De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder
År: 1904
Serie: Jylland
Forlag: Lehmann & Stage
Sider: 41
UDK: 338(489)dan St.F.
4. Bind
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
H. MEULENGRACHT
Naar man ser en Oceandamper fylde op ved Bolværket i Horsens, naar man ser
en stor Arbejdsstyrke i Aktivitet, mens Dampspillene rasler, og talrige Vogne
i Færd med at bortkøre, hvad Damperen har rummet inden sine Jærnvægge, vil
man paa Spørgsmaalet, hvem Ladningsmodtageren er, næsten altid faa Svaret: Meu-
lengracht. Storimporten til Horsens fra oversøiske Pladser har i en Aarrække været
knyttet til Meulengrachts Navn.
H. Meulengracht, som er født i 1845 og udgaaet af en gammel anset Aarhus-
slægt, frekventerede først sin Fødebys Latinskole og tog Præliminærexamen. Han
uddannedes derefter til Handelen hos sin Onkel Paurschou junr. og var senere i
nogle Aar ansat hos den bekendte Hans Broge. Den 1. September 1869 kom Meu-
lengracht til Horsens, hvor han i Begyndelsen væsentlig var Agent for Hans Broge
og navnlig drev Kornexport i Kommission for denne. Efterhaanden førte han dog
mere og mere Forretningen for egen Regning.
I Midten af 70erne ophørte Kornexporten fra Jylland som Følge af forandret
Landbrugsdrift, og i Stedet for gik man over til Import baade af Korn og Foder-
stoffer. Meulengracht var hurtig i Vendingen til at akceptere den nye Tingenes Til-
stand, og han var den første, som hjemforskrev en Ladning Majs. Det var rigtignok
kun en Sejlerladning, som han skulde have over England, og den naaede aldrig til
Horsens, da Skibet forliste, men Begyndelsen var gjort, og Importen udviklede sig
hurtigt.
I 1882 fik Meulengracht, som hidtil havde boet til Leje i Nr. 33 paa Sønder-
gade, Tilbud om Køb af Z. J. Levys Gaard Nr. 7 paa samme Gade og Overtagelse
af Levys Forretning med Korn, Foderstoffer, Frø, Kunstgødning m. m. Han slog til
og har siden ført sin Forretning, der nu især koncentrerer sig om Korn og Foder-
stoffer, paa dette Sted. Først i 90erne forøgede Meulengracht Gaardens gamle Pak-
huse med et 5 Etages Silopakhus for Korn, hvortil han havde faaet Ideen under et
Ophold i Manchester. Forretningen har nu desuden 3 Træpakhuse ved Havnen.
For ca. 12 Aar siden, i 1894, etableredes en Filial i Aarhus under Firma »H.
Meulengracht, Aarhus«. Denne Filial gik 2 Aar senere ind under Kornkompagniet
i Aarhus, da dette dannedes ved en Sammenslutning af flere derværende Forret-
ninger. Bestyreren af Meulengrachts Filial, nuværende norsk Konsul i Aarhus Chr.
G. Hansen, antoges som Kompagniets Direktør, og i Begyndelsen lededes Forretnin-
gen fra Meulengrachts Kontor.
Meulengracht har ogsaa udenfor sin Forretning udfoldet megen Aktivitet.
Han var saaledes i sin Tid Medstifter af Horsens Telefonselskab, der nu er over-
gaaet til De forenede sydjydske Telefonselskaber, og da Brødrene Levys Bryggeri gik
over til et Aktieselskab, fik han Sæde i dettes Bestyrelse. Da Bryggeriet senere sam-
men med en Del andre blev sammensluttet i Aktieselskabet »Østjydske Bryggerier«,
blev han ogsaa Bestyrelsesmedlem i dette Selskab.