De danske Byerhverv
i Tekst og Billeder

K. CHRISTIANSENS TRIKOTAGEFABRIK OG ULDSPINDERI K. CHRISTIANSEN Det ligger ikke saa fjernt i Tiden, at Uldtilvirkningen herhjemme næsten ude- lukkende foregik som Husflid. Hjemme spandt og vævede og strikkede man — i »Bindestuerne« snakkedes der og fortaltes i de lange Vinteraftener. Men Idyllerne maa vige for den rastløse Tid. Uldjyderne fra Hammerum Herred, der med deres Bylter paa Nakken drog fr,a By til By og fra Dør til Dør, forsvinder efterhaanden. Der er vokset en Stor-Industri op lidt efter lidt, og Landet, der tidligere trods den ikke ubetydelige Husflid, i det væsent- lige maatte tage sit Forbrug fra Udlandet, kan nu saa godt som klare sig selv og frem- bringe den Uendelig- hed af Varieteter af det lette bekvemme Normal-Undertøj i Uld og Bomuld og Vigog- ne og Ramie, og hvad det altsammen hedder, og i de svagt lyse gullige, brunlige eller blaalige Farver, som det moderne Menne- ske kræver, os' som laa langt udenfor Hjem- meindustriens Om- raade. En af de mest imponerende Virk- somheder paa Triko- tage-Væveriets Om- raade er K. Christian- sens Væveri paa Ro- sengade i Aarhus, der nylig har kunnet fejre sit Halvtreds Aars Ju- bilæum. Om denne store Fabrik gælder noget lignende, som hvad der er sagt om Stampes Klæde-Fabrik. Den er begyndt i det smaa og beskedne, har kæmpet sig frem Skridt for Skridt og virker endnu udefra saa prunkløst og lidet fremtrædende, at man næppe kan ane, hvor omfattende Virksomheden i Virke- ligheden er. En Vandring gennem Lokalerne byder da den ene Overraskelse efter den anden. Der er nu først Uld- og Bomuldslagrene. Det er enorme Kvantiteter, der ligger paa disse Lofter; og dog er det nu — i Sommertiden — den Periode af Aaret, da Raalageret er mindst og Lageret af de færdige Varer størst. Det er ganske ejendom- meligt at iagttage, hvor forskelligartet Ulden er efter den Egn, hvor den er frem-