Populær Vejledning til Benyttelse af Vejrkort m.m.

3 varsko de Kyststrækninger, som Stormen kunde ventes at naa. Le- verrier mente derfor, det var nødvendigt at samle de Oplysninger, der kunde fremskafles, til et Centralsted, hvorfra man saa atter kunde underrette de Steder, der var truede ved en Storms Frem- rykning. Det er i Virkeligheden ogsaa saaledes, at Vejrtjenesten overalt er blevet ordnet. 25 Aar efter Stormen i det sorte Hav havde saa at sige hvert Land i Evropa et meteorologisk Institut, der som Cen- tralsted for Landet modtog telegrafiske Meddelelser om Vejrforhol- dene rundt omkring, og som atter spredte Meddelelser om de saa- ledes indhentede Oplysninger om Vejrforholdene ud ovei’ Landet. Ved en saadan »Vejrtjeneste« opnaar man særlig to Ting: For det første erVejrtjenesten et nyttigt Efter- retningsvæsen om, hvorledes Vejret er el'lei’ har været; thi de Oplysninger, der indeholdes i de meteorologiske Te- legrammer, kan, ligesom Børslelegrammer eller andre Meddelelser være af Betydning for dem, der har Interesser paa de Steder, hvorfra Telegrammerne kommer. Det kan saaledes for nogle f. Ex. være af Vigtighed at faa at vide, hvornaar Frosten kommer til St. Petersborg om Efteraaret, og hvor stærk Frosten der er, for at de saa deraf kan drage Slutninger om Sandsynligheden for Tidspunktet, da Sejl- ladsen vil blive spærret. Andre kan have Interesse af at faa at vide, om det regner eller nylig har regnet paa Fyen, andre, om der er Snestorm i Jylland, om der er Taage ved Bornholm, eller om det er godt Vejr til at tørre Klipfisk ved Reykjavik paa Island osv. osv. Men hvad der dog i særlig Grad bidrog til, at det store Publikum straks modtog Indførelsen af meteoi'ologiske Telegrammer med In- teresse, det var dog nærmest den anden Side af Vejrtjene- sten, nemlig Muligheden for ved dennes Hjælp at kunne faa O p- 1 y s n in g e r o m, h v ad Vc j r e t vi 1 d e b 1 i v e. Med dette Spørgs- maal var man paa en Maade kørt fast. Vejrregler havde man ganske vist nok af, men de hvilede alle paa et mere eller mindre løst Grund- lag, og Videnskaben havde endnu ikke kunnet faa fat paa Opgaven paa en praktisk Maade. Dersom man ønsker at vide, hvorledes Vejret vil blive i de nær- meste Par Timer, saa er der næppe noget bedre Hjælpemiddel hertil end at se paa Himlen. Er denne blaa — saa ved enhver, at man sand- synligvis ikke faar Regn lige med det første — men er Himlen fuld 1*