Illustrationer

Nr. 6. »Stop« (Fare). I Mørke

Nr. 7. »Forsigtig« (Kør langsomt). Ved Dagen

I Mørke a

Nr. 8. »Kør« (Fri Bane) I Mørke

Nr. 18. »Kør igennem«. Ved Dagen

Nr. 19. »Stop« (Udkørsel forbudt). (Signalets Normalstilling). I Mørke

I. Omdrejelige Skiver. Nr. 29 a. »Sporskiftet stillet til Hovedspor«. I Mørke

Nr. 31. »Vandkranen tillader Kørsel«. I Mørke

Nr. 32. »Vandkranen forbyder Kørsel«. Ved Dagen

Nr. 16. »Stop« (Hold udenfor). (Signalets Normalstilling). I Mørke

W. L. Anderson, Bellis

W. L. Anderson, Bellis

John Stapleton

John Stapleton

Det menneskelige Legemes Muskler

Det Menneskelige Legemes Muskler

Opskaaret Vene (Blodaare) med vægstaaende halvmaaneformede Klapper

Blodkredsløbet

Blodaarernes Hovedbaner i det menneskelige Legeme

Pulsaarernes Hovedbaner i det menneskelige Legeme

Fig. 13. Snit af en kønsmoden æggestok; forstørret. Æg ses på forskellige stadier af modning: kønsorganer vokser samtidig stærkt og meget hurtigt, således som det ses af afbildningerne (fig. 14) af de indvendige kønsorganer hos lOårig og en 14årig pige og 20årig ung kvinde. Endvidere brede, hudens fedtlag tager til former skabes. der dannes om ægcellen (c) en vædskefyldt hule, som vokser ud mod æggestokkens overflade, og når ægget er modent, brister og slynger ægcellen ind i æggelederen. (Efter Quains anatomy).

Fig. 14. De indvendige kønsorganer af A 10-årig pige; li 14- årig pige, endnu ikke menstrueret; C 20 årig kvinde. Organet i midten er livmoderen; fra dens øverste hjørner udgår de tragtformede, snoede æggeledere. Under dem ses de mandelformede æggestokke. Det hele er holdt sammen af en hinde, der som en kappe slår sig over organerne. Halv naturlig størrelse.

Fig. 17. Snit forfra bagtil gennem midten af hjernen, a. den store hjerne, b. den lille hjerne, c. mellemhjernen, d. den forlængede marv. e. hjernebjælken, f. et af de store hjerneganglier, g. begyndelsen af rygmarven. (Efter Villiger).

Fig. 18. Snit fra side til side gennem hjernen, foran den lille hjerne, der ikke er ramt af snittet. Man ser den store hjernes to hemisfærer med barklag, den hvide substans, furer og vindinger, hjernebjælken (A) de store hjerne-ganglier (C), mellemhjernen og den forlængede marv. Flere mindre »kærner« af grå substans ses i mellemhjernen. PB. de store ledningsbaner til og fra hjernen (projektionsba- nerne), K. disses krydsning. A. baner fra højre til venstre hemisfære gennem hjernebjælken (as- sociationsbaner). (Efter Villiger).

Fig 19. En Neuron. c. ganglie-cellen, d. dendriterne. a. axonen med marv-skede.

Fig. 22. De lokaliserede hjernecentrer på hemisfærernes indside. (Efter Villiger), a. bevæge og følecentrerne. b. syns- centret. c. lugte- og smagscentret.

Fig. 26. Skema over tale-, læse- og skriftcentrerne (i venstre hemisfære). Efter Villiger. a. Hørecentret for de ubearbejdede tyd. A det peri fokale hørecentrum for erindringsbillederne af ordene, m. bevægelses- centret for læber, tunge, svælg osv. M. Det peri- fokale talecentrum i nederste venstre pandelap, hvor- fra de koordinerede impulser om de for ordenes dannelse fornødne bevægelser udgår til bevægelses- centret m. o. Synscentret i nakkelappen, der mod- tager synsindtrykkene fra øjet. O. det perifokale synscentruin, der opbevarer synsbillederne af bog- staverne og af deres kombination til ordbilleder. H. det perifokale skriftcentrum, hvor erindrings- billederne af håndens koordinerede bevægelser ved skrivning er samlede.

Fig. 23. Skema over associations- og projektionsbanerne i den store hjerne. Smign. fig. 18. (Efter Villiger.)

Fig. 25. Lodret gennemsnit gennem en hjernevinding, visende tangential-lagene. (efter Kaës). a. projekt-tionsbanernes udstråling i hjerne-vindingen. b. associationsbaner fra vinding til vinding. c. det ydre tangentiallag x det indre tangentiallag

Fig. 27. Ordcentrerne i venstre hemisfære. (Efter Villiger). Bogstavernes betydning den samme som i fig. 26.