Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

2 Lemgtsynede at fjerne Gjenstanden mere fra Øiet, uden at den bli- ver utydelig; hans Dies gjennemsigtige Dele besidde en svagere Bryd- ningsevne og formane kun at samle de fra en fjernere Gjenstand parallele eller dog kun svagt divergerende Lysstraaler. Paa denne Dinenes Forskjellighed hos forskjellige Mennesker beroer for en Del ben forskjellige Angivelse af Synsvidden; den sættes saaledes af Brewster lig 5 Tommer, af Andre derimod indtil 15 Tommer. Den almindelige Synsvidde er imidlertid den ovenfor nævnte af 8—10 Tommer. Som vi senere ville finde, er Angivelsen af Synsvidden navnlig af megen Vigtighed for Mlkrometrien. Ved mikroskopiske Undersøgelser ville vi med franske Optikere (Charles Chevalier) an- tage en Synsvidde af 25 Centimeter, som .er imellem 9 og 10 Tommer; som Deciinalstorrelse fortjener den Fortrin, naar man overhovedet betjener sig af dm bequemmere Meterinddeling; men Uoverensstemmelsen i Maalenes Angivelse af mikroskopiske Størrelser er desværre ligesaa stor som den i det borgerlige Liv. Vi bedømme en Gjenstands Størrelse efter den Vinkel, som de fra Gjenstandens yderste Punkter udgaaende Lysstraaler danne, naar de krydse stg bag Diets Lindse. Man kalder denne Vinkel Synsvinkelen. AlleGjenstaude, som sees under samme Syns- vinkel, have tilsyneladende den samme Størrelse. Saaledes ville l^jenstandene A, B, C synes os ligestore, forbi Synsvinkelen er den Fig. 1.