Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

%5oi't Vie seer kun da en Gjenstand tydeligt, naar der danneS et tydeligt Billede af den paa Nethinden. For at dette kan ffee, maa ethvert af de Lysbundter, som udstraale fra forfljellige Punkter af Gjenstanden, atter samles i ligesaa mange tilsvarende Plliikter paa Nethinden; samles der Lysbundter foran eller bag den, bliver Bil- ledet paa Nethinden og dermed ogsaa Gjenstanden utydelig. Saalcrnge Gjenstanden er fjernere, ere de fra den udgaaende Straa- ler nt* ansee for parallele, og Lysbundternes Krydsning bag Lindsen steer paa jnninte Sted. Men rykker Gjeustailden nærmere, og blive svin Følge deraf de fra den udgaaende Straaler divergerende, mnae Diet vg dets lysbrydende Medier accoiumoderes saaledes efter Gjen- standens forffjellige Afstand, at et tydeligt Billede af den netop kommer til at falde paa Nethinden. Arcommodatiousevnen har imidlertid visse Grcendser ister for nærmere smaa Gjenstaitde, og der gives eit passende-Afstand fra Diet, hvori mindre Gjenstande linder sædvanlig Belysning kunne bringes uden at blive utydelige. Denne passende Afstand kaldes Synsvidde.». Synsvidden er forskjellig boS forstjellige Mennesker. I Almindelig- bed kan et snildt Die læse sædvanligt Bogtryk i en Afstand af 8—10 Tommer; den Kortsynede fan endog bringe en Bog nærmere, ja me- get nær til Hiet, uden at Tydeligheden gaaer tabt; thi hans Oles gjennemsigtige Dele besidde en stærkere Brydnillgsevne og formaae at famle de fra Gjenstanden stærkt divergerende Straaler, som netop for det normale £?ie ere Aensag i Gjenslaudens Utydelighed, naar den bringes for nær Diet. Paa den anden Side formaner den i