Nyere Fremgangsmåder Ved Jærn Og Staaltilvirkningen
1883, Aug. Thomsen
Portlandcement, jernbeton, aluminium og plastik. Det er nogle af de ting, vi bruger i enorme mængder i det moderne samfund og forsker og underviser i på steder som DTU. I et historisk perspektiv er det ret nye materialer, hvis udbredelse har ændret vores hverdag, landskaber og byer.
Dengang armeret beton og plastik var nye materialer
I 1896, da man begyndte at undervise i faget materiallære på Polyteknisk Læreanstalt (i dag DTU), var det få år siden, der for første gang var bygget med armeret beton i Danmark.
Termoplasten celluloid var så småt kommet i brug og fik efterhånden en revolutionerende rolle i Kodaks kameraer, der gjorde fotografering til noget for amatører.
Aluminium havde man kendt i videnskabelige kredse længe. Men en billigere fremstillingsmetode havde netop betydet, at materialet nu kunne bruges til andet end smykker og anden luksus.
Meningen med faget materiallære var, at kommende bygningsingeniører skulle lære om træ, sten, jern, kalk, cement osv. Deres underviser Frands Øllgaard mente, at bedre bygningsmaterialer og billigere fremstillingsmetoder havde en stor del af æren for udviklingen på teknikkens område. Han var bl.a. optaget af, hvordan man kunne kontrollere materialerne og udføre materialprøvninger som træk- og trykprøver. Så vidste man nemlig, hvad man havde købt og kunne dimensionere materialeforbruget korrekt. Der var med andre ord skabt en forudsigelighed.
Papiralder og jernbeton
I den historiske samling på DTU kan du blandt meget andet finde bøger om træ, cement, aluminium og papir. Der er lærebøger skrevet af Edouard Suenson, Danmarks første professor i jernbeton. Der er bøger om materialprøvningens historie, om portlandcement, om papiralderen og meget mere.
Vil du vide mere om aluminiumhistorie i en dansk sammenhæng, kan du i øvirgt læse mere i Teknologihistorie DTU's nyhedsbrev/undervisningsmateriale her. Vil du vide mere om beton, så er der et historisk kapitel på vej i Betonhåndbogen.