Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

F) peristopifie eller Meniscus, med en concav og en convex Overflade, men som skjære hinanden, naar de forlænges; deres Gjennemsnit bliver derfor halvmaaneformigt. Vi betragte i det Følgende nærmest Lindser af Glas, som er- det almindeligste Stof, hvoraf de forfcerdiges. For at forstaae Lysftraalernes Refraction eller Brydning, hvormed Dioptriken bestjceftiger sig, bliver det nødvendigt først at undersøge deres Bryd- iliilg ved gjennemstgtige Legemer med plane Overflader. Saalænge en Lysstraale befinder sig i famine Medium, fortsætter den sin Gang uafbrudt i lige Linie. Støder den paa Overfladen as et gjennemsigtigt Legeme, fortsættes den uafbrudt i lige Retning, hvis den træffer Legemets Overflade render en ret Vinkel. Aræffer den derimod Legemets Overflade under hvilkensomhelst anden Vinkel, brydes den. Dette Forhold er det Samme, hvad enten det nye Le- geme frembyder en plan eller en krum Overflade; thi i sidste Tilfælde vil Retningen beregnes efter Tangellten, som staaer lodret paa Ra- dius til ben krumme Flade. I hvilken Retning Lysstraalen vil fortsætte sin Gang, beroer paa Legemernes Tæthed. Gaae nemlig Straalerne fra et tyndere Medium til et tættere, nærme de sig den lodrette Straale (Jndfakdsperpendiculairen), som man kan tænke sig paa det nye Medium; komme de fra et tættere Medium til et Fig. 4. tyndere, fjerne de sig fra Jndfalds- j A perpend i cu la iren. Gaaer s. Er. den flraae Straale AB fra Luften igjen- nem en Glasplade GG, vil den nærme sig Jndfaldsperpendiculairen JP og antage Retningen BC; gaaer den atter fra det tættere Medium, Glas- set, ud i Luften, vil den fjer,te sig G fra Jndfaldsperpendiculairen og an- tage Retningen CD. Hvis Over- fladerne af Glasset GG ere parallele,