Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

6 fil AB ogsaa blive parallel med CD, eller den udtrædende Lysstraale vil fortsætte sin Bei i en Retning, der er parallel med den md- faldende Straale. Hvis Overfladerne derimod ikke ere parallele, op- 1 horer ogsaa Parallelismen af den iudtrcedende og udtrædende Del af Straalen. Dette finder f. Er. Sted ved Straalers Gjennemgang Fig. 5. igjennenr et tresidet Prisme. Falder V Straalen GC straat paa Siden VB, saa j . / \ ...1 nærmer den sig JP, som er Jndfaldsper- * 7 < " Pendiculairen paa V», og antager Ret- > <’ VS. rlingen CDj men idet den fra Pris- G /'* 1 \ 0 met trader ud i Luften, fjerner den 4 sig fra ip, som er Jndfaldsperpendi- culairen paa VS, og antager Retningen DO, som ikke er parallel med Retningen af den indfalderide Straale GC. Deraf følger, at riaar Øiet befinder s tg i O, vil den see Ojenstanden G i Retningen OD. De to Flader VB og VS, gjennem hvilke Straalen gaaer, danne ben brydende Vinkel V, og den ligeoverfor liggende Side BS danner Prismets Grundflade. Lysstraalernes Brydning igjennem en Lindse forholder sig i Grun- den soul deres Brydning igjennem et tresidet Prisme. Vi ville betragte det simpleste Tilfælde, naar parallele Straaler falde lodret paa den plane Overflade af en planconver Lindse, hvis Converitet er et Af- snit af en Kugle nieb Radius CS. Stmalerne RS, AS og RS Fig. 6.