Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

7 gaae i samme parallele Retning lige gjennem Lindsen, indtil de naae den convere Overflade. Straalen AS kaldes Arestraalen, soldi den løber igjennem Lindsens Are eller den Linie, som man tail tænke sig dragen igjennem Midtpunkterne af Lindsens to Overflader. Da Radius C S er lodret paa Tangenten, fortsætter Arestraalen sig uafbrudt i samme Retning til F. Randstraalerne RS og li8 op- hore at være parallele ligesom ved Prismet og brydes tillige fra Jndfaldsperpendiculairen, som er Radius CS. De convergers mod Punktet F. Dette Punkt/hvor de parallele Straaler samles, kal- des Lindsens Brændpunkt eller Focus. Ved en plcmconver Lindse ligger Lindsens optiske Midtpunkt ved Arestlaalens Gjennemgang igjennem den convere Overflade; ved en biconvex Lindse ligger det inde i Lindsen og tilmed midt i samme, naar Overfladerne have samme Krumning; Afstanden fra Brændpunktet tildel optiske Midtpunkt kaldes Lindsens Brandvidde; dens Størrelse afhænger af Lindsernes Substants og Fladernes Krumning; jo stær- kere Sllbstantsen forinaaer at bryde Lyset, og jo fnimmere Fladerne ere, desto kortere er Brcendvidden ved convere Lilldser. De forstjelligrartede Straalers Gjenncmgang igjennem en bicon- ver Lindse, ville blive tydelige af følgende Figur. Gaaer der ind- byrdes og med Lindsens Are parallele Straaler P,A,P gjennem ben bieonvere Lindse, brydes de af begge convere Flader og samles Ng. 7. dernæst i Brændpunktet P.— Falde StraalerneU,U divergerende paa Vind- seil, da rille de samles paa den anden Side af ben i et Punkt W,