Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

8 fein ligger udenfor Brændpunktet. Jo nærmere det Sted ligger Lindsen, hvorfra Straalerne udgaae, i et desto fjernere Punkt samles alter Straa- lerne paa den anden Side af Lindsen, og ligger hint Sted i Lind- fens Brændpunkt, blive Straalerne parallele og ville aldrig forene sig; de blive tilsidst divergerende, naar deres Udgangspunkt ligger imel- lem Lindsen og dens Brændpunkt. —• Ere Straalerne C, C endelig konvergerende, ville de samles paa den anden Side af Lindsen i et Punkt C' mellem Lindsen og dens Brændpunkt. Jo fjernere fra Lindsen det Punkt kommer til at ligge, hvori de convergereilde Straaler vilde fkjcrre sig, naar de forlængedes uden at brydes igjen- nem Lindsen, desto mere vil deres Foreningspunkt nærme sig Lind- fens Brændpunkt; thi deres Convergents nærmer sig da niere og mere de parallele Straalers Retniilg, og deres Foreningspunkt falder til- srdst sammen rued Lindsens Brændpunkt, Ere Straalerne, som gaae gjennem en biconvex Lindse, vel parallele, men falde ffraat paa Arestraalen, ville de samles i Punk- ter, der ligge i samme Retning som Arestraalen af de skraae Straaler. • Bed Kugler skeer Brydningen ganske som ved biconvere Lind- ser, hvis Overflade have samme Krumning; kun er Brydningen stærkere, og Brændpunktet ligger derfor nærmere Kuglen. Den brydende Kraft kan blive saa stærk, at Brændpunktet kommer til at ligge inde i Lindsen; dette er Tilfældet med eu Diainantkugle, som derfor ogsaa er ubrugbar til Forstørrelse. For concave Lindser gjalde de samme Love som for converez Fig. 8. >■. -»-Mat..