Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

9 men Straalernes 8tetuing bliver den modsatte. Ere Straalerue R, R parallele indbyrdes og med Arestraalen AS, Ville de divergere; Arestraalen AS, som falder sammen med Krumningens Radius, hvis Centrum er i C, gaaer igjennem Lindsen uden at brydes. De fra R,R udgaaende Straaler brydes først til den paa Tangenten lodrette Radius, men dernæst, idet de forlade Lindsen, fra den paa Tan- genten lodrette Radius af Lindsens anden Krumning, som her er ligestor med den første; de ville derfor tilsidst divergere til S, S. Man kalder Punktet F Lindsens imaginaire eller negative Focus, det er det Punkt, hvor de divergerende Straaler stede sammen, naar de forlænges ben modsatte Bei. — Falder der di- vergerende Straaler paa en comav Lindse, divergere de endnu stær- kere esterat være gaaet igjennern Lindsen; det Samme vil være Til- sældet med convergerende Straaler; men de divergere mindre stærkt paa dm anden Side af Lindsen. Hovedegenskaberne ved convere Lindser er altsaa at samle Lys- straalerne, ved concave at sprede dem. En concavconver og en periscopisi Lindse forholder sig som en eoilcav eller en convex Lindse, alt eftersonr den concave eller delt convere Flade har stærkest Krum- ttlttg. Forinden vi gaae videre, niaae vi omtale nogle Mangler, som Lindser lide af, nemlig den saakaldte sphcrrisie og chromatiste Aber- ratiou. Ikke alle Straaler brydes lige stærkt igjennem forfkjeUige Ste- der af Lindsen, saaledes som vi i det Foregaaende have antaget i Almindelighed; men de Straaler, som ligge nærmest Arestraalen eller de centrale Straaler, brydes mindre stærkt end de, som falde nærmere Lindsens Rand eller Randstraalertte; Straalerne faae altsaa forskjellige Brændpunktet, og Gjenstandett eller dens Billede bliver ikke tydeligt. Denne Straalernes Afvigelse fra Hovedfoms kal- der man den sv hær i ske Aberration. Som man vil see, samles