Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

10 be centrale Straaler C,C i c, ni en Randstraalerne R,R allerede i Fig. 9. r. Man kalder Afstanden rc paa Arestraalen Ae Læn gde a fvig el- sen; Afstanden r'r', som omfatter Nandstraalernes Krydsning l et paa Arestraalen lodret lagt Plan, kaldes Sideafvigelsen. Den sphceiiske Aberration er stærkere, jo converere Lindsen er; ben er ligeledes større, naar Lindsernes Flader have famine Krumning, mindre derimod, naar Krumningerne tre forskjellige, eller den ene Flade er plan eller elliptisk; den er bei (or ogsaa niindre ved peri- seopisie Lindser. Et Forhold af Fladernes Radier som 1:6 angives som det gunstigste. Den sphceriske Aberration hæves ved at holde Nand- straalerne borte; dette steer ved at bedække Lindsens Rand med en mcb en rund Aabning i Midten gjenneniboret og uigjennemsigtig Plade, et Diaphragma eller en Blinder. Man vinder herved, at Gjm- standen eller dens Billede sees tydeligere; men Billedet belyses min- dre stærkt, fordi færre Lysstraaler kunne gaae gjenneni Lindsen. Ogsaa ved at stille flere Lindser bag hverandre fan den sphceriske Aberration betydeligt for-mindskes. Lyset fra Solen er som beljendt ikke homogent, men sammensat af flere Arter af Lys, som hver har sin Farve, nemlig violet, morkcblaat, lyseblaat, grønt, gult, orange og rødt. Ved Gjennen'.gang igjennem et brydeilde Legeme skilles det i disse Bestanddele; men da hver Farve har sit forstjellige' Brydningsforhold, følger deraf, at s. Er. de røde Straaler, som brydes svagest, ville samles i R, altfan fjernere fra Lindsen