Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

WWWWWWWWWWWWWWMM 11 end be Violette, som brydes stærkest og derfor allerede samles i V. Afstanden fra V til R paa Arestraalen kaldes den chroma ti ske Fig. 10. Aberration; mellem V og R falde Foreningspunkterne af alle de øvrige Farvestraaler, og man vil derfor, naar en Gjenstaud eller dens Billede befinder sig i Metternrummet imellem de violette og rode Straalers Foreningspunkter, see dem omgivne af forskjelligt farvede Ringe, eftersom de ere nærmere eller fjernere Forenings- punkterne af denne eller hin Farves Straaler. Næsten farvefrie ville de vise sig, naar de befinde sig i Krydsningspunktet af de røbe og violette Straaler eller i FK, som er Lindsens Farvesprednings- k red s; den er Grundfladen af en Farvekcgle, hvis Spids ligger i R. Er den sphæriste Aberration betydelig, forøges tillige den chry- matiste, og det desto mere, jo converere Lindsen er. Denne Fris kan nian svr en Del hæve derved, at man lader Lysstmalerne paa engang gaae gjennem en biconvex og en biconcav Lindse, hvorved de fra hiir paa denne convergerende Straaler atter bringes til at divergere og paa beime Maade corrigeres. Sikkrest kommer mail til Maalet ved at forene to Lindser, som ere forfærdigede af Substcmt- ser af forskjellige Brydningsforhold og Farvesprednillgsevne. Man an- vender i detteOiemed toforsijeüigeArterafKlas, det haardereCrownglas til bcti biconvereLindseil, det formedelst en rigeligere Tilsætning af Bly blødere Flintglas til den plan- coiieave eller biconcave Lindse F. De to Lindser foi- enes i Almindelighed ved Hjælp af Terpentin eller Fig. 11.