Om mikroskopets bygning og dets Brug
En Lærebog

1 gjcelder ogsaa om det Billede, som dannes ved Hjælp af vore For- størrelsesmidler; for den Kortsynede, som fim har en Synsvidde af 5 Tommer, vil derfor en given Forstørrelse synes mindre end for den Langtsynede. For at kunne see en Gjenstand større, uden at den taber i Tydelighed ved at bringes for nær Viet, gjore vi paa en Maade vort Vie kortsynet, idet vi tvinge de for stærkt divergerende Straa- ler til at blive eller nærme sig de parallele. En af de Maader, hvorpaa dette iværksættes, viser selve Naturen os, naar vi betragte vort Oles Bygning. Vi anbringe nemlig imellem vort Die og Gjenstanden et gjennemsigtigt Legeme, hvis Overflader besidde ben Egenskab at forandre Lysstraalernes Retning saaledes, at bioer# gerende eller parallele Stmaler blive convergerende. Et saadant Legeme kaldes en Li nd se; dog henfører man ogsaa til dette Be- greb saadanne Legemer, der kunne bringe convergerende eller paral- lele Straaler til at divergere. Efter de forskjellige Overflader, sonr Lindser kunne have, deler man dem nemlig i Fig. 3. A) bicvttvere ) Overfladerne kunne være Afsnit af Kugler med B) biconcave f samme eller meb forfljeÜig Radius; C) planconvere, meb en plan og en convex Overflade; O) planeoncave, meb en plan og en concav Overflade i P) concavconvere, med en conca.v og en conver Overflade, der enten ere parallele, eller hvis Afsnit, hvorlattgt de end for- længes, aldrig ffjære hinanden;