Fysiologi

W. L. Anderson, Bellis

W. L. Anderson, Bellis

John Stapleton

John Stapleton

Flimrecelle

Blodlegemer

Sækformet Mavekirtel; Sammensat Mavekirtel

Fig 1. Sporedannende Bakterier (stærkt forstørrede)

Fig. 2. Gonium En Koloni set fra Fladen. Stærkt for- størret. De midterste Cellers Svingtraade er ikke ternede

Fig. 3. Cell med Kærne (stærkt forstørret); Fig. 4. Tværsnit af Majsstængel

Fig 5. Celler (stærkt forstørrede), g. Celle- substansens Traade, n. Cellekærne; Fig. 6. 3 Stadier at direkte Kærnedeling i en Gelle

Fig‘ 7- Celledeling med indviklet Kærnedeling. I) Kærnen deler sig i et sammenrullet Nøgle af Traade. 2), 3) og 4) Kærne- traaderæ ordner sig i regelmæssige Figurer, der udstraaler hver fra sin Pol. 5) Kærnedeling fuldendt, Cellesubstansen begynder at dele sig. 6) Celle- deling fuldendt

Fig. 8. Amøbe i 2 Former. v. Hulrum, h. Kærne, u. optagen Næring; Fig. 9. Fimreceller (stærk Forstørrelse)

Fig. 10. A. og B. Huler, set fra Fladen efter Sølvbehandling, s. Mellemrum (stærk Forstørrelse); Fig. 11. Gennemsnit af Menne- skets Overhud. o. Hornlaget, g. Overgangslag, m. dybere Lag af Celler med Kærner, n. Nerve, b. dennes fineste Forgreninger (stærk Forstørrelse)

Fig 12 Cylinderepitel fra Tarmens Slim- Anordning sjælden hos Mennesket hinde (300 Gange Forstørrelse); Fig. 13. B. isolerede Epitelceller, C. Celler set ovenfra

Fig. 14. Fimreepitel (350 Gange Forstørrelse), a. Slim- Fig. 15. Slimvæv. hinden, B. løsrevne Celler fra forskellige Lag. c. Dybere Lag at Celler uden Fimretraad. e. Epitelceller med Fimretraade; Fig. 15. Slimvæv; Fig. 16. Fibrillært Bindevæv; Fig. 17. Elastiske Traade fra en Arteries Væg

Fig. 18. Forskellige Udviklingstrin af Fedtceller. A. yngst, C. ældst; Fig. 19. Bindevæv med Fedt- celler (350 Gange Forstørrelse)

Fig. 20. Brintudviklingsapparat; Fig. 21. Fosfor forbrændes under Klokke

Fig. 22. Spirende Hvedekorn, der er fastgjort i en gennemboret Prop

Fig. 23. Bladgrønt i Mosblad

Fig 24 Kartoffelstivelse Hvedestivelse

Fig. 27. Stærkt forstørrede Blodlegemer enkeltvis og i Ruller, a. set fra Fladen, b. set fra Kanten; Fig. 28. Røde Blodlegemer af forskellige Hvirveldyr. 1 af Mennesket (med Fibrintraade), 2 samme, ordnede i Ruller, 3 samme, set fra Fladen og fra Kanten, 4 af Kamelen. 5 af Duen, 6 af Frøen, 7 af en Fisk (Cobitis), 8 af en Vandsalamander, 9 af Høraalen (Ammocoetes), 10 af Hulepadden (Proteus). Alle set ved samme Forstørrelse, a. fra Fladen, b. fra Kanten.

Fig. 28 Blodtælling. En fortyndet Bloddraabe set under Mikroskopet. Hver af Kvadratens Sider maaler 1/5 Millimeter; Fig. 29 Hæmoglobin eller Blodkrystaller. 1 af Menneskeblod, 2 af Marsvinets Blod, 3 af Egernets Blod

Fig 29. Hvidt Blodlegeme i amøboid Bevægelse, antagende flere Former (stærk Forst)

Fig. 30. Blod anbragt Klokke for at uddrage Luftarterne af det; a Blodet før Luften er pumpet ud; b efter at Luften er pumpet ud; K Luftpumpens Klokke paa dens Tallerken: A Glaskar med Blod; V de af Blodet udtømte Luftarter, der senere samles i Røret B.

„Dansk Sløjdforening“s fysiologiske Tegninger, Ved Aksel Mikkelsen.

„Dansk Sløjdforening“s fysiologiske Tegninger. Ved Aksel Mikkelsen.

Første Grundstilling. Normal Stilling til lettere Savning. Sav I A

Krum Stilling til lettere Savning. Sav I B

Første Grundstilling. Normal Stilling til dyb Savning. Sav I C

Anden Grundstilling. Normal Stilling til sværere Savning, Sav I D

Skjæv og krum Stilling til sværere Savning. Sav. I E

Første Grundstilling. Normal Stilling til Bugthøvling. Bugthøvl II A

Skjæv og krum Stilling til Bugthøvling. Bugthøvl II B

Første Grundstilling. Normal Stilling til Snitning. Kniv III A; Første Grundstilling. Normal Stilling til Snitning. for Pigebørn. Kniv III B

Krum, støttet og brysttrykkende Stilling til Snitning. Kniv III C; Krum of støttet Stilling til Snitning. Kniv III D

Anden Grundstilling. Normal Stilling til Høvling I. Høvl IV A

Anden Grundstilling. Normal Stilling til Høvling II. Høvl IV B

Skjæv og krum Stilling til Høvling. Høvl IV C

Første Grundstilling. Normal Stilling til Boring for Voxne Centrumsbor V A

Skjæv og krum Stilling til Boring for Voxne Centrumsbor V B

Første Grundstiling. Normal Stiling til Boring for Børn Centrumsbor V C; Krum Stilling til Boring for Børn Centrumsbor V D

Første Grundstilling. Normal Stilling til lodret Stikning Stemmejærn VII A

Fig 49. Apparat til at aftegne Pulsbevægelserne og vise Blodtrykket i Arterierne. B Arterie med indbundet Rør, A et L’-bøjet Rør fyldt med Kvægsølv, c Hyldemarv, der bærer et Tegneapparat, f Cylinder, der bevæges rundt af et Urværk, e Tegning af Pulsbevægelserne

Fig. 60. A Fimreepitel (350 Gange Forstørrelse), a Slimhinden, c de dybere Lag, Epitelceller uden Fimretraade. e Epitelceller med Fimretraade. B løsrevne Celler fra de forskellige Lag

Fig. 79. Hovedskal af et Menneske, set fra venstre Side, i Isseben, k Kindben, n Næseben, na Nakkeben, o Overkæben, p Pandeben, t Taareben, ti Tindingeben, ø Øreaabning, u Underkæben

Fig. 80. Ansigtets og Halsens Muskler. 1 Pandemuskel, 2 Nakkemuskel, 4 Tindingemuskel, 12 Tyggemuskel, 15 Mundens Ringmuskel

Fig. 81. Mennesketænder. a Fortænder, b Hjørnetand, c uægte Kindtænder, d ægte Kindtænder

Fig. 82. Den nederste Del af Hovedskallen af et Barn paa omtrent 4 Aar; Kæberne er opmejslede for at vise del blivende Tandsæt. 1—5 Mælketænderne, I—VII det blivende Tandsæt (den bageste ægte Kindtand mangler endnu)

Fig. 83. Skematisk Fremstilling af en Mælketand og af den blivende Tand, der skal erstatte den; Fig. 84. 1) Fortand set fra Siden, k Krone, r Rod (forst ). 2) samme Tand gennemskaaret paa langs, c Cement, d Dentin, e Emaille, h Hulen, hvor Tandkimen har ligget (forst)

Fig. 85. Kindtand af et Menneske. 1) gennemskaaret paa langs, 2) gennemskaaret paa tværs, a Emaille, b Tandhule, c Cement, d Dentin; Fig. 86. Snit gennem Tandben og Emaille (350 Gange forst.), b Emaillens Traade, d Tandbenets Kanaler

Fig. 87. Emaillens Overflade dannet af Prismernes Endeflader (350 G. forst.); Fig. 88. Tværsnit af Tandben (350 Gange forstørret); Fig. 88. Gennemsnit af ormstukken Tand (lidt forstørret) a den angrebne Emaille, b Tandben

Fig. 89. Gennemsnit af en ganske ung Tand (forstørret). a Papillen og dens Blodkar, c Tandben, d Emaillen

Fig. 90. Længdesnit gennem Hovedet, g den haarde Gane, h Halshvirvel, sh den store Hjerne, ch den lille Hjerne, ol Overlæben, ul Underlæben, lu Luftrør, s Spiserør m Næsemusling, r Rygmarv, tu Tungen, S den bløde Gane, u Underkæben, x Tungeben

Krum, brysttrykkende Stilling til lodret Stikning Stemmejærn VII B

Fig. 91. Fordøjelseskanalen af et Menneske, b Bugspytkirtlen, bt Blindtarmen, e Endetarmen, m Maven, sp Spiserøret, t Tyndtarmen, tk Tyktarmen, v det ormformede Vedhæng

Anden Grundstilling. Normal Stilling til Længdestik Stemmejærn VII C

Krum Stilling til Længdestik Stemmejærn VII D

Fig. 92. Tværsnit af Spiserørets Væg (50 Gange forstørret). b Muskelfibre, der løber paa langs, c Muskelfibre, der løber paa tværs, c Slimhinde, f Papiller og Epitel, h en lille Kirtels Udførselsgang, i Fedtvæv

Anden Grundstilling. Normal Stilling til Filning Fil og Rasp VIII A

Krum og skjæv Stilling til Filning Fil og Rasp IX B

Første Grundstilling. Normal Stilling til Indskydning Indskudssav X A

Fig. 17. 0,05mm

Fig. 13. Snit af en kønsmoden æggestok; forstørret. Æg ses på forskellige stadier af modning: kønsorganer vokser samtidig stærkt og meget hurtigt, således som det ses af afbildningerne (fig. 14) af de indvendige kønsorganer hos lOårig og en 14årig pige og 20årig ung kvinde. Endvidere brede, hudens fedtlag tager til former skabes. der dannes om ægcellen (c) en vædskefyldt hule, som vokser ud mod æggestokkens overflade, og når ægget er modent, brister og slynger ægcellen ind i æggelederen. (Efter Quains anatomy).

Fig. 36. En følepasser.

Fig. 46. Brydningen i 1. det fjerntsynede øje; 2. det nærsynede og 3. det langsynede øje.

Fig. 61. Birminghamerlejet.

Fig. 111. Skematisk tegning, der viser rygsøjlens krumning og bækkenets hældning ved sæde på vandret under-lag i rank og sammenfalden holdning. Ryglinjen er tegnet efter Schulthess diagrammer (Zeitschrift f. Schulhyg. Bd. 9). (a) Ryggens strækkemuskler. (b) Lårets bøjemuskler. (c) Kordbenets øverste ledflade.

Fig. 143. Træerne i en Allé synes at løbe sammen paa Grund af Synsvinklens Aftagen; Fig. 144. Træerne synes mindre, jo længere borte de er.

Fig. 11. Lægen føler Pulsen. (Medicinsk-historisk Museum)

Fig. 199. Cellulose

Fig. 207. Blodlegemer

208. Hjærtet, set i Gennemsnit. V højre Hfjærtekammer; V' venstre Hjærtekainmer; O højre Forkammer; O' venstre Forkammer; A den store’Pulsaare; PP Lunge-Pulsaaren; P'P' Lunge-Blod- aarer; K lavere Hulaare; K' højere Hulaare

Fig. 1 Øverste Figur er et Menneske embryo, efter Ecker; Figur 2 Et Hunde embryo, efter Bischoff

Fig. 27. Gæringsfysiologisk Laboratorium

Kum Stilling til Indskydning Indskudssav X B

Første Grundstilling. Normal Stilling til Gjennembrydning Stiksav XI A

Krum Stilling til Gjennembrydning Stiksav XI B

Første Grundstilling. Normal Stilling til Afpudsning Sandpapir XI A

Siddende, stærkt krummet Stilling til Afpudsning Sandpapir XI B; Støttet Stilling til Afpudsning Sandpapir XI C

Første Grundstilling. Normal Stilling til Sinkning Stemmejærn XIII A

Krum Stilling til Sinkning Stemmejærn XIII B

OXYGEN BREATHING APPARATUS. (Fleuss, Davis and Hill's Patents.)