Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
18
menneskets legeme
Ilt, af hvilke Kulstoffet anvendes til Dannelse af alle Plantens Be-
standdele — Kulhydrater, Fedtstoffer og Æggehvidestoffer, medens
Ilten atter udskilles eller udaandes.
Betingelsen for, at Planten kan danne Bladgrønt og tilegne sig
Kulstof fra Luftens Kulsyre er, at den har tilstrækkeligt Lys ojj
helst direkte beskinnes af Solen; er dette ikke Tilfældet, dannes
Ikke Bladgrønt, selv om Planten har let og rigelig Adgang til at op-
tage Jern, og ogsaa Tilegnelsen af Kulstof udebliver da.
Det er let ved et Forsøg at overbevise sig herom; lader man et
rrø spire i Mørke, vil de Blade, som udvikles, være sygelige o<>
blege, ikke indeholde Bladgrønt. En saadan Plante kan, naar den
ellers har gunstige Livsbetingelser, udvikle sig til en vis Grad, men
vil man paa et eller andet Udviklingstrin af Planten uddrage al den
Stivelse og andre Kulhydrater, som findes i den, vil det vise sig at
eies Mængde ikke er større end det Stivelseforraad, som fandtes i
Frøet, før det begyndte at spire; Planten har altsaa ikke erhvervet
noget, men kun opbrugt den Kapital af Næring, som laa gemt i Frøet.
Fig 24 Kartoffelstivelse Hvedestivelse.
Flytter tnan en saadan i Mørke spirende Plante over i Sollys,
vil man se, at de hvidblege Blade hurtigt begynder at danne Blad-
grønt og faar en naturlig Farve; umiddelbart herefter aflejres Stivelse-
korn i Klorofylkornene, medens samtidig Planten vokser stærkt.
Den store Hovedkilde til alt Plante- og Dyreliv paa Jorden er alt-
saa Solen, uden dens Lys vilde ingen Plante og intet Dyr kunne
eksistere.
Det vilde føre for langt at gaa nærmere ind paa Planternes Liv
og Stofskifte; her skal blot endnu nævnes, at de nydannede Kul-
hydrater først aflejres som Stivelse i de grønne Blade; betragter
man Stivelse under Mikroskopet, ser man, at den bestaar af lagdelte
Korn; naar Stivelse behandles med Vand, svulmer de enkelte Korn
meget stærkt op, men kun en meget ringe Mængde gaar i Opløsning
i Vandet. Stivelse er derfor ikke egnet til i uforandret Skikkelse at
opløses i Plantens Safter og føres rundt for at ernære Plantecellerne.
Den aflejrede Stivelse omdannes derfor igen i Planten til et beslægtet