Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
18 menneskets legeme Ilt, af hvilke Kulstoffet anvendes til Dannelse af alle Plantens Be- standdele — Kulhydrater, Fedtstoffer og Æggehvidestoffer, medens Ilten atter udskilles eller udaandes. Betingelsen for, at Planten kan danne Bladgrønt og tilegne sig Kulstof fra Luftens Kulsyre er, at den har tilstrækkeligt Lys ojj helst direkte beskinnes af Solen; er dette ikke Tilfældet, dannes Ikke Bladgrønt, selv om Planten har let og rigelig Adgang til at op- tage Jern, og ogsaa Tilegnelsen af Kulstof udebliver da. Det er let ved et Forsøg at overbevise sig herom; lader man et rrø spire i Mørke, vil de Blade, som udvikles, være sygelige o<> blege, ikke indeholde Bladgrønt. En saadan Plante kan, naar den ellers har gunstige Livsbetingelser, udvikle sig til en vis Grad, men vil man paa et eller andet Udviklingstrin af Planten uddrage al den Stivelse og andre Kulhydrater, som findes i den, vil det vise sig at eies Mængde ikke er større end det Stivelseforraad, som fandtes i Frøet, før det begyndte at spire; Planten har altsaa ikke erhvervet noget, men kun opbrugt den Kapital af Næring, som laa gemt i Frøet. Fig 24 Kartoffelstivelse Hvedestivelse. Flytter tnan en saadan i Mørke spirende Plante over i Sollys, vil man se, at de hvidblege Blade hurtigt begynder at danne Blad- grønt og faar en naturlig Farve; umiddelbart herefter aflejres Stivelse- korn i Klorofylkornene, medens samtidig Planten vokser stærkt. Den store Hovedkilde til alt Plante- og Dyreliv paa Jorden er alt- saa Solen, uden dens Lys vilde ingen Plante og intet Dyr kunne eksistere. Det vilde føre for langt at gaa nærmere ind paa Planternes Liv og Stofskifte; her skal blot endnu nævnes, at de nydannede Kul- hydrater først aflejres som Stivelse i de grønne Blade; betragter man Stivelse under Mikroskopet, ser man, at den bestaar af lagdelte Korn; naar Stivelse behandles med Vand, svulmer de enkelte Korn meget stærkt op, men kun en meget ringe Mængde gaar i Opløsning i Vandet. Stivelse er derfor ikke egnet til i uforandret Skikkelse at opløses i Plantens Safter og føres rundt for at ernære Plantecellerne. Den aflejrede Stivelse omdannes derfor igen i Planten til et beslægtet