Menneskets Legeme

ERNÆRING OG STOFSKIFTE pag. 92) og 17 Blad; efter 1 2 Dages Forløb bliver den penslede Plet grøn, og nu breder den grønne Farve sig herfra ud over hele Bladet. I ilbereder man fra Begyndelsen en Næringsvædske for den unge Plante, der foruden Salpeter, Kogsalt, Gips, engelsk Salt og fosforsurt Kalk tillige indeholder Jern, kan Planten trives og vokse sætte grønne Blade, Blomster og Frø ganske som om den var plantet i Jord, alt forudsat, at den iøvrigt har tilstrækkelig Lys o« Luft og en passende Temperatur. Spørgsmaalet bliver nu, hvorledes Planten har skaffet sig Mid- lerne til i sine Celler at danne de mangfoldige Forbindelser — Kul- hydrater, Fedtstoffer og Æggehvidestoffer, som den voksende Plante behøver. \and bestaar af Ilt og Brint, saa at Planten altsaa ved at sønder- dele Vandet i dets Bestanddele vil være i Stand til at skaffe sia det nødvendige af disse 2 Grundstoffer. I Næringsvædsken findes desuden den Forbindelse af Kvælstof og Ilt, som kaldes Salpetersyre (se »Populær Kemi« pag. 92) og som i Foibindelse med Kali som Salpeter netop særlig egner sig til at sønderdeles og optages af Plantens Rødder, den nødvendige For- syning med Fosfor, Kalk, Jern kan Planten ogsaa faa fra Nærings- væsken. Kulstof findes derimod ikke i Næringsvædsken, hverken lent eller i nogen Forbindelse, og da den voksende, levende Plante indeholder Kulstof i saa rigelig Mængde, at nærmest Halvdelen af Plantens Vægt bestaar af Kulstofforbindelser, er det klart, at Planten et eller andet Sted maa have en sikker og rigelig Adgang til at for- syne sig med Kulstof. Da Næringsvædsken ikke indeholder Kulstof, er der ingen anden Mulighed end at Planten maa tage sit Kulstof fra den omgivende AI ' . . ',enne ,in(les nemlig altid Kulsyre (se »Populær Kemi« pag. 109), omend i meget smaa Mængder, idet 10,000 Dele atmos- færisk Luft kun indeholder 3-4 Dele Kulsyre. Grunden til, at lanterne dog kan faa den nødvendige Forsyning med Kulstof fra 'uf en e!- I en’ at Luften bestandig er i Bevægelse, saa at stadig ny 'artier af den kommer i Berøring med Planten; dette er allerede Til- fældet inde i et Værelse med lukkede Vinduer og naturligvis i langt løjere Grad i del fri, hvor hele Atmosfærens Millioner af Kubikinile Luft staar til Raadighed. Man har spekuleret paa, om der ikke kunde være Fare for at Planterne til sidst vilde fortære al den Kulsyre, der findes i Luften saa at der til sidst vilde blive Mangel. Denne Frygt er imidlertid ganske ugrundet; ved Dyrenes og Menneskenes Aandedræt, ved en- hver horbrænding og Forraadnelse af Planter og Dyr, fra Husenes og Fabrikernes Skorstene, ved Vulkanernes Udbrud afgives saadanne Mængder kulsyre til Atmosfæren, at dennes Tab bestandig erstattes. Janten optager altsaa Kulsyre fra Luften ved Hjælp af de grønne c.1'1 1napariPlanten er i til at danne Bladgrønt, er den kikket til at fordøje Luftens Kulsyre, ø; adskille den i Kulstof og I.evlson: Menneskets Legeme.