Menneskets Legeme

ERNÆRING OG STOFSKIFTE 19 Stof — Sukker; (fette er Jet opløseligt i Vand og kan føres rundt med Safterne til alle Plantens Dele, hvor det anvendes af Cellerne enten uforandret eller ved at danne Æggehvidestoffer sammen med de kvælstofholdige Bestanddele, som Planten har opsuget gennem sine Rødder. Stivelse maa allsaa omdannes for at anvendes af Planten, men naar det gælder om at opsamle en større Mængde Næringsstof i en Plantedel, saa at denne kan tilbringe nogen Tid i Hviletilstaud og senere afgive Ernæring for en ny Plante, saa ser man, at en saa- dan Plantedel — et Frø, et Løg eller en Knold — bliver Gemme- sted for en Mængde Stivelse sammen med Fedt- og Æggehvidestoffer; de bliver roligt og uforandret liggende, indtil den ny Plante be- gynder at spire og trænger til Ernæring, saa længe til den har sat saa mange Blade og skudt saa mange Rødder, at disse bliver i Stand til selv at danne ny Føde til Planten. Det første, som sker ved begyndende Spiring, er derfor ogsaa. al det opsamlede Forraad af Stivelse omdannes til det lettere op- løselige Sukker eller dog til saadanne Forbindelser, som let gaar over til at danne Sukker, som Dckstrin. Hcrpaa beror den saa- kaldte »Maltning« af Korn; man fugter Korn og lader det henligge i jævn Varme, indtil det begynder at spire, saa dræber man Kornet ved pludselig at lade Temperaturen stige meget betydeligt, og man har nu forandret Kornets Indhold af Stivelse til en Blanding af Dekslrin og en Sukkerart, som kakies Maltose; disse Stoffer ud- trækkes med Vand og Udtrækket bringes i Gæring, hvorved Sukkeret atter omdannes til Alkohol Vore Fødemidler af Planteriget hentes hovedsagelig fra hvilende Plantedele som Frø, Knolde, Løg, der allsaa indeholder Stivelse; kun til at skaffe os Sukker benyttes de voksende Planter og da navnlig Sukkerrørets Saft. Naar det i det foregaaende er sagt, at Planterne kan tilegne sig Kulstof af Luftens Kulsyre, saa gælder delle kun om de grønne Dele af Planten; de Dele af Planten, som ikke indeholder Bladgrønt, mangler denne Evne, og saadanne Planter, som overhovedet ikke danner Bladgrønt, maa derfor ernæres paa en ganske anden Maade; da de ikke selv er i Stand til at danne kulstofholdige, organiske Forbindelser, behøver de ligesom Dyrene færdigdannede Kulhydrater o. s. v. til deres Ernæring. Dette gælder om Svampene, og saaledes ogsaa om de laveste Grupper af disse, de i vore Dage saa meget omtalte Bakterier; vil man saaledes dyrke Gærsvampen, maa man dertil anvende en Vædske, der indeholder Sukker eller Stivelse, og saavel Bakterier som højere Svampe kan vel leve og formere sig i Jorden, men kun naar denne indeholder tilstrækkelig mange orga- niske Bestanddele, allsaa som oftest raadnende Plante- eller Dyre- rester. Svampenes og Bakteriernes Opgave synes altsaa bl. a. at være den, at benytte de Næringsstoller, som lindes i døde Planter og Dyr og at omdanne dem paa en saadan Maade, at de atter kan komme