Menneskets Legeme

ernæring og stofskifte Fig. 13. B. isolerede Epitelceller, C. Celler set ovenfra. linier som sorte Streger, og man kan da let iagttage saavel Cellernes Form som Aabningerne imellem dem. Pladeepitelet kan danne et enkelt Lag, som i Lungerne, eller bestaa af en overordentlig stor Mængde Lag som det hornagtige Epitel, der danner Overhudens øverste Lag. En anden Form af Epitelceller kaldes Cylinderepitel, fordi Cel- lerne her er smalle og høje; i disse Celler ligger Kærnen altid nær ved den Ende af Cellen, der vender nedad, bort fra Epitellagets fri Overflade. Ogsaa Cylinderepitel kan forekomme i et enkelt Lag, saaledes paa Tarmens Inderside, eller i flere Lag, dog er den sidste Fig 12 Cylinderepitel fra Tarmens Slim- Anordning sjælden hos Mennesket hinde (300 Gange Forstørrelse), og findes navnlig, hvor Cylinder- cellerne paa deres fri Overflade bærer Fimrehaar og derfor kaldes Fimreepitelceller; saadanne findes i Svælg, Luftrør o. s. v. I Kirt- lerne findes Epitelceller af forskellig Størrelse og Form, som senere nærmere skal omtales. De bindevævsagtige Substanser kaldes ogsaa Støtte- og Udfyld- ningsvæv, fordi deres Virksomhed væsentlig bestaar i at tjene til Støtte og Udfyldning mel- lem Organismens øvrige Væv. Til disse Substanser regnes det egentlige Bindevæv samt Brusk, Benvæv og Fedtvæv. Af disse skal her kun det egentlige Bindevæv og Fedtvævet, der forekommer paa mangfoldige Steder i Legemet, omtales noget nærmere, me- dens Brusk og Benvæv vil blive beskrevne se- nere hen. Slimvæv er en Art Bindevæv, der forekom- mer meget hos de lavere Dyr, hos det voksne Menneske findes det kun i Øjets Glaslegcme. Slimvævets Mellemcellesubstans er geléagtig og indeholder meget Vand; i den findes talrige Celler, der staar i Forbindelse med hinanden ved lange Udløbere og kan danne et helt Netværk. Langt mere udbredt findes hos Hvirveldyrene og hos Mennesket det fibrillære Bindevæv, hvis Mellemcellesubstans bestaar af Fibriller eller Traade, dels egentlige Bindevævsfibriller, dels elastiske Traade, der oftest forekommer blandede sammen. Bindevævsfibrillerne er blege, cy- lindriske og ordnede i Bundter; ved Kogning med Vand danner de Lim; de elastiske Traade er stærkt lysbrydende, fladere, ligger enkeltvis og forgrener sig ofte, saa at de kan danne et helt Netværk, saadanne forekommer i de store Blodkars Vægge, særlig i Arteriernes. LJJWU.