Menneskets Legeme

10 MENNESKETS LEGEME Overflade og alle de Hulheder i Legemet, som staar i Forbindelse med denne (Fordøjelseskanalen, Aandedrætsorganerne, Blæren etc.). Epitelvævet findes i alle Kirtler og danner den egentlig afsondrende Bestanddel af disse; det beklæder endelig ogsaa Indsiden af Lege- mets lukkede Hulrum (Hjerteposen, Lungesækken, Bughinden) og betinger disses glatte, fugtige Overflade; i Blodkarrene danner Epitel- celler den inderste glatte Hinde. Epitelvævet bestaar af Celler, der ligger tæt op ad hinanden, i et eller flere Lag, undertiden fæstede paa en tynd strukturløs Hinde; det indehol- der ikke Blodkar og kun sjælden Nerve- traade. Epitelcellerne slutter dog ikke overalt ganske nøje til hverandre; hist og her findes mellem dem smaa Mellem- rum, der er Indgangsaabninger til de fineste Lymfekar; disse er maaske Grun- den til, at Lungesækken, Bughinden o. s. v. er i Stand til med stor Hurtighed at af- Epitelceller af Frøens serøse Fig. 11. Gennemsnit af Menne- skets Overhud. o. Hornlaget, g. Overgangslag, m. dybere Lag af Celler med Kærner, n. Nerve, b. dennes fineste Forgreninger (stærk Forstørrelse). Fig. 10. A. og B. Huler, set fra Fladen efter Sølvbehandling, s. Mellemrum (stærk Forstørrelse). sondre Vædske, ligesom ogsaa til under andre Forhold at opsuge den igen; rime- ligvis benyttes disse smaa Aabninger ogsaa ved de Vandringer, som foretages af de hvide Blodlegemer og som vi senere skal omtale. Epitelcellerne kan have meget forskellig Form; naar de er ganske flade, benævnes de Pladeepitel og kan jævnlig have saa ringe et Gennemsnit, at man slet ikke vilde opdage selve Cellen, men kun dens Kærne, ved uden Forberedelse at iagttage Epitellaget under Mikroskopet; ved forskellige Farvemetoder, bl. a. med en Opløsning af Helvedessten (salpetersurt Sølvilte), farves Epitelcellernes Grænse-