Menneskets Legeme

Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON

År: 1901

Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN

Sted: KJØBENHAVN

Sider: 372

UDK: 612

ERNÆRING OG STOFSKIFTE

AF

DR. MED. F. LEVISON

MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER

AF

LÆGE VILH. JENSEN

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 388 Forrige Næste
ERNÆRING OG STOFSKIFTE 9 ind og kan ved Hjælp af dem bevæge sig fra Sted til Sted; denne Bevægelsesform genfindes i de hvide Blodlegemer og i alle de Celler i vort Legeme, der ligner disse, som Lymfeceller, Pusceller, van- drende Bindøvævsceller o. s. v. En anden Form for Cellebevægelse er Fimrebevægelsen, der foregaar ved Hjælp af en Mængde fine Haar eller Traade, der udgaar fra en Del af Cellens Overflade; mange Infusionsdyr bevæger sig ved Hjælp af disse Fimrehaar svømmende om i Vandet. I vort Legeme findes saa- danne med Fimrehaar beklædte Cel- ler som oftest paa Indsiden af Slim- hinderne, i Næsen, i Luftrøret o. s. v. og Fimrebevægelsen tjener her til at bortskaffe irriterende Støvpartikler o. 1. Sammentrækningen af Musklerne beror endelig ogsaa paa en Forandring af Muskelcellernes Form ; idet disse Fig. 8. Amøbe i 2 Former. v. Hulrum, h. Kærne, u. optagen Næring. hver for sig bliver kortere og tykkere, indtræder den Forandring af hele Musklens Tilstand, som vi kalder Muskelkontraktion. Cellerne kan nu omdannes paa forskellig Maade, saaledes at de bliver i Stand til at udføre de mange forskelligartede Virksomheder, som kræves af dem. Vi skal her kun omtale de vigtigste Omdan- dannelser af den dyriske Celle, da det vilde føre for vidt ogsaa at gaa ind paa de mangfoldige Omdannelser, som Cel- lerne undergaar i Planterne. Den dyriske Celle, som i ung Til- stand er rundagtig, antager meget for- skellig Form efter det Væv, som den kommer til at tilhøre; i mange Væv ligger Cellerne ganske tæt op til hin- anden, i andre Væv er Cellerne for- bundne ved den saaka)d.te »Interøellular- substans« eller Mellemcellesubstans, der meget ligner Celleprotoplasmaet, og som synes at være dannet ved en Udsved- ning fra dette, men som ikke har de samme Egenskaber og Virksomhed som Cellerne. Fig. 9. Fimreceller (stærk For- størrelse). De forskellige Former af Celler, som Nerveceller, Muskelceller o. s. v., vil blive nærmere beskrevne senere hen, her skal blot endnu omtales nogle Væv, som er Bestanddele af mangfoldige af de Organer, som vi i det følgertde skal beskæftige os med. Særdeles udbredt er Epitelvævet, der beklæder hele Legemets Levison: Menneskets Legeme 2