Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
9
ind og kan ved Hjælp af dem bevæge sig fra Sted til Sted; denne
Bevægelsesform genfindes i de hvide Blodlegemer og i alle de Celler
i vort Legeme, der ligner disse, som Lymfeceller, Pusceller, van-
drende Bindøvævsceller o. s. v.
En anden Form for Cellebevægelse er Fimrebevægelsen, der
foregaar ved Hjælp af en Mængde
fine Haar eller Traade, der udgaar fra
en Del af Cellens Overflade; mange
Infusionsdyr bevæger sig ved Hjælp
af disse Fimrehaar svømmende om i
Vandet. I vort Legeme findes saa-
danne med Fimrehaar beklædte Cel-
ler som oftest paa Indsiden af Slim-
hinderne, i Næsen, i Luftrøret o. s. v.
og Fimrebevægelsen tjener her til at
bortskaffe irriterende Støvpartikler o. 1.
Sammentrækningen af Musklerne
beror endelig ogsaa paa en Forandring
af Muskelcellernes Form ; idet disse
Fig. 8. Amøbe i 2 Former.
v. Hulrum, h. Kærne, u. optagen
Næring.
hver for sig bliver kortere og tykkere, indtræder den Forandring af
hele Musklens Tilstand, som vi kalder Muskelkontraktion.
Cellerne kan nu omdannes paa forskellig Maade, saaledes at de
bliver i Stand til at udføre de mange forskelligartede Virksomheder,
som kræves af dem. Vi skal her kun omtale de vigtigste Omdan-
dannelser af den dyriske Celle, da det
vilde føre for vidt ogsaa at gaa ind paa
de mangfoldige Omdannelser, som Cel-
lerne undergaar i Planterne.
Den dyriske Celle, som i ung Til-
stand er rundagtig, antager meget for-
skellig Form efter det Væv, som den
kommer til at tilhøre; i mange Væv
ligger Cellerne ganske tæt op til hin-
anden, i andre Væv er Cellerne for-
bundne ved den saaka)d.te »Interøellular-
substans« eller Mellemcellesubstans, der
meget ligner Celleprotoplasmaet, og som
synes at være dannet ved en Udsved-
ning fra dette, men som ikke har de
samme Egenskaber og Virksomhed som
Cellerne.
Fig. 9. Fimreceller (stærk For-
størrelse).
De forskellige Former af Celler, som
Nerveceller, Muskelceller o. s. v., vil blive nærmere beskrevne senere
hen, her skal blot endnu omtales nogle Væv, som er Bestanddele af
mangfoldige af de Organer, som vi i det følgertde skal beskæftige
os med.
Særdeles udbredt er Epitelvævet, der beklæder hele Legemets
Levison: Menneskets Legeme 2