Menneskets Legeme

ERNÆRING OG STOFSKIFTE 5 Fig. 2. Gonium En Koloni set fra Fladen. Stærkt for- størret. De midterste Cellers Svingtraade er ikke ternede. lertid maaltet opgive; der findes Dyr, hvis Evne til Selvbevægelse er meget ringe eller lig 0, og paa den anden Side kender man Planter, der udfører Bevægelser, som tager sig fuldt saa vilkaarlige ud som mange af de lavere Dyrs, og som viser stærk Følsomhed lige over for Indtryk fra Omverdenen. Eksempler herpaa er almin- delig bekendt; mange Planter aabner og lukker deres Blomster efter Tiden paa Døgnet, visse Planter lukker deres BJade sammen, naar de berøres, der findes endog Algesporer og andre lavere Planteformer, der bevæger sig fra Sted til Sted paa en ganske vilkaarlig Maade. Man kan heller ikke benytte Dyrenes Evne til at frembringe Varme som Skelnemærke mellem dem og Planterne, da visse Planters Blomsterkolber udvikler en ret betydelig Varme. Den væsentligste Forskel mellem Dyr og Planter maa man søge i deres Ernæring; det skal i det følgende vises, at Planterne er i Stand til at danne de organiske Forbindelser-(Stivelse, Sukker, Æggehvidestoffer etc.), af hvilke deres Celler er opbyggede, af selve Grundstofferne saa- ledes som de forekommer i Naturen enten fri eller i ganske simple Forbindelser med hverandre, medens Dyrene ikke kan sammen- sætte de Stoffer, som forekommer i deres Legeme, uden at gøre Brug af de langt mere sammensatte Forbindelser, som Planterne har opsamlet og tilberedt for dem. Og endda slaar denne Inddeling for saa vidt ikke til, som visse Grupper af Planter, Svampe og Bakterier med Hensyn til deres Er- næring og Betingelserne for denne staar langt nærmere ved Dyrene end ved de øvrige Planter. LEGEMETS VÆVSBESTANDDELE. Ved en løselig, overfladisk Betragtning af Legemets forskellige Dele vil man faa det Indtryk, at disse i Bygning og Sammensætning cr fuldstændig afvigende fra hinanden, saa at f. Eks. en Nyre og en Muskel, en Lunge og en Knogle ikke har noget som helst tilfælles i Sammensætning. Ved en nøjere Undersøgelse, og særlig naar man tager Mikroskopet til Hjælp, og naar man ikke alene undersøger det fuldt færdige Væv hos det voksne Individ, men studerer dets Udvikling hos Fosteret og Barnet lige fra dets første Anlæg, vil man finde, at alle Legemets Væv og Organer er sammensatte af et for- holdsvis ikke meget stort Antal af Grundelementer, der gentager sig overalt i forskellig Anordning og Mængdeforhold.