Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
4
MENNESKETS LEGEME
Skønt Formaalet er at fremstille Menneskets Livsforhold, kan det
dog ikke undgaas, at man bestandig maa vise tilbage til dc til-
svarende Livsytringer hos Dyrene. I mange Tilfælde kan man kun
gennem Forsøg naa til Forstaaelse af Organernes Virksomhed; disse
Forsøg er i bedste Tilfælde besværlige og trættende for den, som
gøres til Genstand derfor, men i mange Tilfælde medfører de Fare
eller uafvendelig Fortræd for den Organisme, paa hvilken Forsøget
anstilles. Saadanne Forsøg kan man da ikke foretage med Menne-
sker, men maa anvende Dyr dertil, og selv for deres Vedkommende
søger man altid ved Hjælp af bedøvende Midler at foretage For-
søgene med saa ringe Ulæmpe for Dyret som muligt, ligesom man
gerne dræber Dyret, saa snart Forsøget er til Ende, naar dette
medfører blivende Skade.
I Danmark er det ved Lov bestemt, at kun Videnskabsmænd,
som af Myndighederne har faaet Ret hertil, maa foretage Dyre-
forsøg, og over hvert Forsøg skal føres en Protokol, saa at man
kan kontrollere Forsøgets Art og Berettigelse.
I øvrigt maa man altid huske, at der med Hensyn til Aande-
dræt, Kredsløb, Ernæring o. s. v. er meget væsentlig Forskel paa
en Hund eller en Kanin og et Menneske; man maa derfor altid
være varsom med at overføre de vundne Erfaringer, og kun naar
mange forskellige Dyrearter viser samme Forhold, eller naar disse
kan paavises ogsaa at have Gyldighed for Mennesket, kan man til-
lægge Dyreforsøgenes Resultater Betydning ogsaa for Menneskets
Vedkommende.
Men ikke alene Dyrene, ogsaa Planterne er der Grund til at
studere for at faa Oplysning om Livets Ytringer; Planterne og Dy-
rene er begge opbyggede af Celler, og paa mange Punkter lader den
enkelte Celles Liv, som er Grundlaget for alle de mere sammensatte
Livsvirksomheder, sig bedst studere i Planterne, med hvilke vi kan
eksperimentere paa en Maade, som vilde være ganske umulig lige
over for et Dyr.
Det er ogsaa ganske naturligt, at man maa søge Oplysning fra
hele den levende Verden for at forstaa Forholdene i det enkelte
Dyr. I Virkeligheden er der ikke nogen saadan skarp Adskillelse
mellem Planter og Dyr, som man i Almindelighed er tilbøjelig til
at tro. Det er let nok at skelne de højere Planter og Dyr fra hin-
anden; ingen kan være i Tvivl om, at en Hund eller en Ørn er et
Dyr, en Eg eller et Græsstraa en Plante; men gaar man længere
ned i Rækken, naar man til sidst lil Væsener, som oftest kun be-
staaende af en enkelt Celle, som med lige stor Ret synes at kunne
opfattes som Dyr eller Plante.
Naturforskerne har derfor søgt efter paalidelige Kendetegn, efter
hvilke man kunde afgøre Spørgsmaalet: Dyr eller Plante?
En Tid lang troede man at kunne benytte som Kendemærke
Dyrenes Evne til vilkaarlig Bevægelse og til at vise Følsomhed lige
over for Indtryk fra Omverdenen. Delte Standpunkt har man imid