Menneskets Legeme

ERNÆRING OG STOFSKIFTE 3 enkelte Plantearters og Varieteters Egenskaber, Fortrin og Mangler o. s. v. Resultaterne af alle disse Undersøgelser kommer da Landmændene til Gode, medens det baade vilde være for kostbart og for vanskeligt for disse at foretage saadanne Undersøgelser paa deres egne Marker. En ganske lignende Betydning har Fysiologien haft for Husdyr- avlen, ogsaa paa dette Omraade søger man ved Forsøg og Iagttagelse at udfinde, hvilke Racer af Husdyr, der bedst egner sig til Opdræt- ning, hvilken Føde man maa give dem for at udvikle dem hurtigt og kraftigt, og hvorledes man bedst skal skærme dem mod Udvik- ling af uheldige Egenskaber og sætte dem i Stand til at holde sig fri for Sygdomme; ogsaa paa dette Omraade bliver Videnskabens Resultater straks gjort tilgængelige for Almenheden, og den dygtige Landmand drager hurtigt Nytte af dem. Skønt Menneskets Fysiologi har været studeret i langt længere Tid end Dyrenes og Planternes, kan man dog ikke sige, at den paa samme Maade har tildraget sig Almenhedens Interesse, Lægerne maa vel gøre sig bekendt med dens Resultater, men udenfor deres Kreds hersker der, selv blandt ellers kundskabsrige Mennesker, lidt de vildeste og taabeligste Forestillinger om deres eget Legemes Byg- ning og Livsvirksomhed, og dette er igen Grunden til den Lettroen- hed, med hvilken selv de taabeligste Sygdomsforklaringer og Hel- bredelsesmidler modtages, naar de blot støttes af en tilstrækkelig udholdende og hensynsløs Reklame, hvad enten denne sker gennem Avisannoncer eller gennem religiøse Sekters Prædikener o. s. v. Grunden dertil er vel først og fremmest en vis Modvilje mod at betragte Mennesket som Dyr. Da Fysiologiens Erfaringer for største Delen maa hentes fra Forsøg paa Dyr, og disse jo dog paa mange Maader viser andre Forhold end Mennesket, vægrer mange sig ved at anerkende disse Forsøgs Gyldighed for Menneskets Vedkommende, særlig naar det gælder Nervernes, Sansernes og de saakaldte aande- lige Evners Forhold. Og denne Utilbøjelighed føres saa ogsaa over paa de Omraader, som lettere lader sig undersøge paa Mennesket selv eller hvor Dyrenes og Menneskets Livsvirksomheder ligner hin- anden mere, saaledes for Ernæringens og Stofskiftets Vedkommende. Desuden stiller Smagen, Vanen og Moden sig paa mange Punkter i Vejen for at indrømme Fysiologien den Plads i Folkets aandelige Fælleseje, som den burde have for at muliggøre Udviklingen af en stærkere, modstandsdygtigere, mere energisk Slægt end den nu- værende, for at belære Menneskene om Nytten ved at indrette deres Liv i Overensstemmelse med deres Legemes Krav og Arbejdsevne og give dem en Forstaaelse af de Farer, som Forsyndelser mod Naturens Bud medfører. Et af Hovedafsnittene af Læren om Livet handler om Ernæring og Stofskifte, og det er tillige det Afsnit af Fysiologien, som lettest lader sig bringe i en almen forstaaelig Form, i det følgende skal del forsøges at give en Fremstilling heraf.