Menneskets Legeme

2 MENNESKETS LEGEME udvikle sig og paa ny danne Bakterier, er det nødvendigt, at de kommer under saadanne Vilkaar i Retning af Varme og Fugtighed, at de atter kan optage Føde, og at de finder passende Næring; først da begynder de at vokse, danner ny Bakterier og udfolder deres Virksomhed lige over for Omgivelserne. Noget lignende gælder om de højere Planters Frø, i hvilke Livet ogsaa kan ligge slumrende i lang Tid, og i ringere Grad om visse Dyrs (Murmeldyret, Bjørnen) Vintersøvn, under hvilken de kun tærer paa det i Legemet opsamlede Forraad og under hvilken selv Aandcdrættet gaar ganske svagt og langsomt for sig. I alle disse Tilfælde gælder det imidlertid, at Planten eller Dyret kun kan undvære Tilførsel af ny Ernæring, saa længe Livet er i Dvaletilstand, saa snart det levende Væsen skal udfolde nogen Virk- somhed, træde i Forhold til Omverdenen, vokse — formere sig, maa det optage Stoffer ude fra; kan det ikke faa en saadari Er- næring, maa det gaa til Grunde, saa snart det har opbrugt det i dets Legeme opsamlede Forraad af Næringsstof. Da Ernæringen og Stofskiftet har en afgørende Betydning for Livet, er det klart, at det maa være en af de vigtigste Opgaver for Fysiologien — o: Læren om Livet — at undersøge de mangfoldige og indviklede Spørgsmaal, som rejser sig, naar man søger at komme til Forstaaelse af Plan- ternes og Dyrenes Ernæring, og at denne Del af Fysiologien mindst har lige saa stor Betydning som dens øvrige Afsnit, der handler om de Maader, paa hvilke de levende Væsener sætter sig i Forhold til Omverdenen ved Sansning, Bevægelse o. s. v. samt om deres For- mering og Udvikling. I Tidens Løb er Summen af alle de Iagttagelser, som Forskerne har samlet angaaende Planternes og Dyrenes Livsytringer, vokset op til et saa uhyre stort Materiale, at intet Menneske kan beherske det hele Stof, og man har derfor været nødt til at foretage en Deling, saa at Plantefysiologerne holde sig til Planternes Livsytringer, me- dens Dyrenes og med dem Menneskets Udvikling, Ernæring o. s. v. sysselsætter en Række af andre Forskere, som endda paa mange Punkter har maattet inddele Arbejdet yderligere mellem sig for ikke at overvældes af Stoffets Rigdom. Skønt Dyrefysiologien er langt ældre end den videnskabelige Plantefysiologi, har denne i den sidste Halvdel af det 19de Aar- hundrede næsten tildraget sig større Opmærksomhed og kunnet op- vise større praktiske Resultater end hin. Dette beror paa, at Viden- skabsmændene kan eksperimentere med Betingelserne for Planternes Liv og Trivsel paa en Maade, som ikke kan efterlignes for Dyrenes Vedkommende. Overalt i Verden bygges nu Laboratorier for Plante- fysiologi, og til disse knyttes Forsøgsmarker, hvor man kan prøve, hvilke Jordbundsforhold, der passer bedst til Udvikling for de for- skellige Kulturplanter (Korn, Kartofler, Roer etc.), ligeledes under- søges Betydningen af Jordens Fugtighedsforhold, de forskellige natur- lige og kunstige Gødningsarters Sammensætning og Virksomhed, de