Menneskets Legeme

ERNÆRING OC STOFSKIFTE 7 Cellesubstansen eller Protoplasma er en gennemskinnende, klæb- rig Masse, der hovedsagelig bestaar af Æggehvidestof; den indeholder omtrent 70 °/0 Vand, størkner ved en Varme over 60 0 C og dør ved denne Varme. Cellesubstansen kan ogsaa indeholde andre kemiske Stoffer som Stivelse, Sukker, Fedt etc. og desuden smaa Korn af Jern, Svovl og andre mineralske Be- standdele. Ved stærk Forstørrelse kan man i de fleste dyriske Celler opdage et fint Netværk af Traade i Cellesubstansen, der synes at virke som en Art Skelet for Cellen og bidrager til at bevare dens Form. Inde i Cellen, omend ingenlunde altid i Cel- Fig 5. Celler (stærkt forstørrede), g. Celle- substansens Traade, n. Cellekærne. findes Cellekærnen, der bestaar lens Midtpunkt, c Fig. 6. 3 Stadier at direkte Kærnedeling i en Gelle. af en noget fastere og tættere Masse end den øvrige Substans og som indeholder Fosfor, der ikke findes i selve Cellesub- stansen. I Kærnen findes oftest en eller flere meget smaa runde Pletter, de saa- kaldte Kærnelegemer. En Celle er i Almindelighed saa lille, at den ikke kan skelnes med blotte Øjne, og de fleste Celler bliver først synlige ved en Forstørrelse af 50—200 Gange, der findes dog Celler, f. Eks. Blodlege- merne af Hulepadden (Proteus), der er saa store, at man kan se dem uden For- størrelse som ganske fine Prikker. Uagtet Cellen er saa lille, viser den dog alle de Egenskaber, som er særegne for et levende Væsen, den fødes, den vokser, ernærer sig, formerer sig, bliver gammel og dør; cn stor Mængde Celler er ogsaa i Stand at forandre Form og til at bevæge sig fra Sted til Sted. Cellen viser altsaa nøjagtig de samme Livs- ytringer, som man plejer at betragte som karakteristiske for et Dyr, og i Vir- keligheden bestaar mange Dyr kun af en eneste Celle, saaledes Infusionsdyrene og i det hele den Gruppe af dyriske Væse- ner, som man kalder Urdyr eller Pro- tozoer. Cellen fodes derved, at en tidligere eksisterende Celle deler sig i 2 Halvdele, som saa fortsætter hver sit Liv: Celledelingen begynder i Cellekærnen, som i nogle Tilfælde