Menneskets Legeme

ERNÆRING OG STOFSKIFTE 13 aflejring som smaa Draaber; disse vokser efterhaanden, flere Draaber flyder sammen, og den fuldt udviklede Fedtcelle er helt opfyldt af en stor Fedtdraabe, som har trængt Kærnen helt ud til Randen, hvor der som oftest ogsaa findes en lille Rest af Cellesubstansen som en tynd Bræmme langs Cellens Rand. Fedtvæv, som indeholder store Masser af saadanne Celler, findes hos Mennesket under Huden og er særlig stærkt udviklet paa Underlivet; det forekommer ogsaa paa Overfladen af Hjertet og Nyrerne, i Tarmens Krøs osv. 4 Flg. 18. Forskellige Udviklingstrin af Fedtceller. A. yngst, C. ældst. LEGEMETS KEMISKE BESTANDDELE. Alle levende Organismer, saavel Planter som Dyr, indeholder baade uorganiske og organiske Fig. 19. Bindevæv med Fedt- celler (350 Gange Forstørrelse). Stoffer (se »Populær Kemi« af Odin T. Chri- stensen). De uorganiske Stoffer er hoved- sagelig Svovl, Jern, Fosfor, Kalk, Natron, Kali samt for Planternes og mange Dyrs Vedkommende ogsaa Kiselsyre; alle disse Stoffer forekommer i Dyrenes Legemer kun i forholdsvis smaa Mængder; Hoved- massen af Legemets faste Bestanddele dannes af de organiske Forbindelser af de fire Grundstoffer: Kulstof, Ilt, Brint og Kvælstof; desuden findes i Legemet saa meget Vand, at det udgør over Halv- delen af Legemets Vægt. Ilt, Brint og Kvælstof er i fri Tilstand ved almindelig Temperatur Luftarter, kun Kulstoffet er et fast Legeme, der først ved særdeles høj Varme (3500 °) fordamper. Ilt ei' en farveløs Luftart, der findes i den atmosfæriske Luft, af hvilken den udgør 21% eller lidt over en Femtedel; i Forbindelse med Brint danner Ilten Vand; det er let at skaffe sig ren Ilt og Brint ved at sønderdele Vand ved Hjælp af en elektrisk Strøm. Brint faas endnu lettere ved at overhælde nogle Strimler Zinkblik med vandholdig Svovlsyre. Medens Ilten og Brtnten fremstilles af Vand, kan man nemt skaffe sig ren Kvælstof af den atmosfæriske Luft, af hvilken den udgør c. 79 °/0 eller 4/5.