Menneskets Legeme

MENNESKETS LEGEME Bortskaffer man Ilten af Luften ved at forbrænde Fosfor i en luft- fyldt Glasklokke, der er sat omvendt ned i et Kar med Vand, danner Ilten med Fosforet Fosforsyre, der opløses af Vandet; naar For- brændingen er forbi og Luften i Klokken har afkølet sig noget, ser at Vandet er steget et Stykke op i Glasklokken, denne inde- af den tidligere Luftmængde, Ilten er fortæret og kun Kvælstof blevet tilbage. Kulstof forekommer i Naturen i sin reneste Form som Diamant, noget mindre rent som Grafit eller Blyant, endelig som amorft Kul (Stenkul, Trækul o. s. v.). Naar Kulstof forbrændes under rigelig Tilgang af Ilt, dannes Kulsyre, en Luft- art, som er en Bestanddel af vor Atmosfære, i hvilken den findes i Mængde af 3/100 °/o- Naar Tilgangen af Ilt er mindre rigelig, f. Eks. naar Forbrændingen foregaar i en slet trækkende Ovn, indgaar Kulstoffet en Forbindelse med en Mængde Ilt, som kaldes Kulilte. de ovennævnte Grundstoffers kemiske maa man iøvrigt søge nærmere Oplys- Kemien, her skal kun nævnes de For- Betydning som Bestanddele af Legemet, og Dyr hyppigst forekommende Stoffer man, holder nu kun 4/6 Fig. 20. Brintudvik- lingsapparat. anden meget væsentlig Gruppe der findes saavel er Fedtstofferne, af Kulstof, Ilt og Forholdet mellem i Planter som som ligeledes Brint, men i Ilt og Brint Vand. ringere Om Forhold ninger i bindeiser, som har særlig En Del af de i Planter „ _ ____ bestaar af Kulstof i Forbindelse med Ilt og Brint i det Forhold, i hvilket de danner Vand; man plejer med et fremmed Ord at kalde disse Stoffer Kulhydrater, af det græske Ord Hydor = Vand. Til Kulhydraterne hører alle Arter af Sukker (Rørsukker, Frugtsukker, Mælkesukker, Druesukker o. s. v.) og af Stivelse samt en Del Stoffer, der forekommer i det dyriske Legeme, som Glykogen. En Stoller, i Dyr, bestaar hvilke ikke er det samme som i Æggehvidestofferne endelig indeholder ligeledes Kulstof, Ilt og Brint, men des- uden som fjerde Grundstof ogsaa Kvæl- stof. Blandt Æggehvidestofferne kan Fig. 21. Fosfor forbrændes un- nævnes Plantealbumin, der findes i Plan- der Klokke ternes Saft og Frø, Gluten, som findes i Kornsorternes Frø og bidrager meget til disses store Næringsvæidi, af dyriske Æggehvidestoffer findes særdeles mange; — i Ægget Æg- albumin, i Blodet Blodalbumin og Fibrin, i Mælk Ostestof eller Kasein og i Musklerne Myosin o. s. v. Æggehvidestofferne indeholder saa godt som alle en ringe Mængde Svovl; ved Forraadnelse udvikler de derfor Svovlbrinte; det er