Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
51 der føles kun én, angiver følekresens diameter på det prøvede sted. Man må først bestemme følekresenes størrelse hos forsøgspersonen i utrættet normal tilstand, og de fundne mål sammenlignes med målene tagne efter at det arbejde, hvis trættende virkning man vil bestemme, er udført. Ved sammenligningen af undersøgelsesresultaterne må altid tages med i beregning, at følekresenes størrelse normalt forandrei sig i løbet af dagen, således som den danske læge dr. Adsersen har vist: tidlig om morgenen er følekresene store, deres størrelse aftager indtil middag og holder sig omtrent uforandret indtil af- ten, hvorpå de atter forstørres. Fig. 36. En følepasser. der har indført æstesio da metoden er let og tilsyne Det er skolehygiejnikeren Griesbach, metrien som mål for trætheden, og ladende ingen forberedelser kræver, er den blevet meget brugt — og misbrugt til undersøgelser i skoler. Man har draget altfor vidtgående slutninger af dem, ja man har ment ved æstesiometrien at kunne bestemme så vanskeligt målelige forhold som den forskelligt trættende virkning, de forskellige skolefag har. Men nedsættelsen af hudfølelsen er — ligesom svækkelsen af muskelkraften — kun et symtom på trætheden, og målet er kun et relativt, der kan bruges til at sammen- ligne trætheden hos samme individ under iøvrigt lige forhold, men aldrig kan bruges til sammenlignende mål for træthed hos forskellige individer. Selv med dette forbehold er methoden usikker, fordi le- gemstilstand, hudtemperatur og hudens fugtighedsgrad påvirker føle kresenes størrelse, og fordi forsøgsresultaterne støtter sig til forsøgs- personernes fornemmelse, der ikke kan kontrolleres ved noget objek- tivt middel. Man må kunne stole på forsøgspersonerne, ellers narres man, og det er ved undersøgelser i skoler virkelig hændet, at skælmske pigebørn har taget eksperimentatoren ved næsen. For at få fejlfri resultater må man indøve forsøgspersonerne i metoden, og der må ingen ydre forstyrrende forhold være. Den, der udfører forsøget, må selvfølgelig være fortrolig med brugen af instrumentet, navnlig må agtes på, at begge passerspidser sættes samtidig til huden og med ens tryk. Til masseundersøgelser i skoler egner metoden sig ikke, men med mindre grupper af skolebørn, der indøves i kendskab til prøven, kan den bruges. Hvad der bevirker forskelligheden i følekresens størrelse på samme hudparti i utrættet og i træt tilstand, vides ikke, og det er ingen let sag at finde en forklaring derpå. Rimeligvis beror det på svækkelse af evnen til opmærksom sanseiagttagelse, og me- toden er altså egentlig et mål for evnen til at samle opmærksom-