Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

56 systemet, under hvilken musklernes crgogrofiske ydeevne er forhøjet. (Det tegner sig på Maggioras kurver som de store begyndelsesudslag i kurve 2—4). Desuden påvirkes resultatet af sjælelige, legemlige og ydre forhold (årstider, tidspunkt på dagen osv.), der ikke direkte ved- kommer træthedsår sagen. Med disse indskrænkninger er den ergo- grafiske metode et pålideligt middel til at erkende trætheden, og det har den fordel, at den er baseret på et objektivt symtom. En anden indirekte metode er Æstesiometrien, der bruger den med trætheden følgende nedsættelse af hudfølelsens finhed som mal. Fig. 35. Prof. Maggioras kurver 1. før eksamen; 2. kl. 5.45, efter eksamen; 3. kl. 7; 4. kl. 9. Hudfølelsen, ø: følelsen for berøringer og evnen til at lokalisere dem, har den ejendommelighed, at to samtidige lige stærke prik (ikke smel- tende) føles som én berøring, hvis der er en vis ringe afstand mellem dem; først når afstanden forøges, kan de skelnes som to. Det lille hudparti, indenfor hvilket to samtidige prik foles som ét, kaldes en følekres, og jo finere hudfølelsen er, desto mindre er følekresene. Deres størrelse er ikke ens hele hudfladen over, de er små på hænder og i ansigtet, men store på ryggen, i det hele større på kroppens og lemmernes rygflade end på forfladen. Der er individuelle forskellig- heder; hos piger er de under ellers lige forhold mindre end hos drenge. Følekresene måles med folepasseren, en stangpasser med slumpe spidser, på hvilken afstanden mellem spidserne kan måles i millimeter (fig. 36). Ved forsøgene trykkes passerens spidser samtidig, let og lige stærkt mod huden, og den mindste afstand mellem spidserne, ved hvilken der kan erkendes to berøringer, eller den største, ved hvilken