Bogsamlingen i undervisningen

Det følgende er tænkt som inspiration til dig, der vil bruge de digitaliserede bøger og fotografier på www.tekniskkulturarv.dk i din undervisning i historie og beslægtede fag på fx STX, HHX, EUX eller HTX. Der præsenteres en række ideer til, hvordan de digitaliserede bøger kan bruges.

• Verden anno…?
• Et tidsbillede: 1888
• Historie fra mit lokalområde
• Historisk materiale om aktuelle temaer
• Hvordan så fortiden ud?
• Fortidens videnslandskab
• Fiaskoer og forladte stier
• Store teknologiske systemer - udviklingen af det moderne samfund
• Teknologihistoriske perspektiver og tilgange
• Kildemateriale til de store opgaver (DHO/DIHO og SOP/SRP)

Verden anno…?

Hvilke teknologier blev udviklet og diskuteret, og hvilke problemer forsøgte man at løse i Danmark for omkring 100, 150 eller 200 år siden? Her er det ikke nødvendigvis tanken at dykke langt ned i de historiske bøger, der kan være lidt kringlede at læse for en moderne læser. I stedet er det tanken at bruge de digitaliserede bøger til at få et indtryk af, hvilke emner der optog datidens teknikere. Det kan man danne sig et indtryk af ved at ”bladre” lidt i bøgerne og måske især kigge på titler, illustrationer og indholdsfortegnelser.

Kigger man efter bøger fra omkring 200 år siden, støder man fx på en bog om de bedste og nyeste landbrugsredskaber. Der er også en tekst om regler for tidens nøjagtige måling med ure og en bog om dampmaskinen og dens praktiske anvendelse på jernbaner og dampskibe. Og kigger man i katalogerne fra de tidlige industriudstillinger i fx 1834 og 1836 får man hurtigt et indtryk af, hvordan ordet industri betød noget andet dengang.

Vil man hellere beskæftige sig med slutningen af 1800-tallet, hvor industrialiseringen havde forandret Danmark på mange måder, kan man fx tjekke en bog om syerskernes forhold eller Emil Hornemanns tekst om børns anvendelse i fabrikker, læse bøger om elektricitet og de første elværker, kunstgødning, telefoner, cykler og amatørfotografi. Eller tjekke diskussionerne om håndtering af affald og spildevand.

Er det begyndelsen af det 20. århundrede, der interesserer, kan man bl.a. finde bøger om luftens erobring og præsentationer af ”Vore Flyvere”, få motorjournalisten Alfred Nervøs gode råd og vink til bilister om at være særligt opmærksom på utilregnelige medtrafikanter som enspænderkøretøjer og børn, om at forsøge at undgå at køre høns og hunde over, og om at vælge passagerer, der tager den tidlige bilismes punkteringer og andre forhindringer med højt humør.

I begyndelsen af det 20. århundrede kan man også følge elektricitetens og den armerede betons udbredelse og læse om meterens indførelse, følge forsøg med vindmøller og udviklingen af nye teknologier som radio (trådløs telegrafi). Der er også bøger om nye trends som videnskabelig ledelse baseret på tids- og bevægelsesstudier, arbejderbeskyttelse og diskussioner om Danmark som industriland. Er man optaget af den nye viden på naturvidenskabens område kan man fx tjekke Niels Bohrs disputats om metallernes elektronteori eller en bog om radioaktive stoffer.

Et tidsbillede: 1888

Historie handler ofte om, hvordan ting har forandret sig over tid, men det kan også være øjenåbnende at dykke ned i et bestemt tidspunkt og se, hvordan verden så ud præcis der. Inspireret af Hans Ulrich Gumbrechts bog om 1926 kan man bruge de digitaliserede bøger og fotografier til at dykke ned i året 1888, hvor den store nordiske industri-, landbrugs- og kunstudstilling fandt sted i København. Der er bevaret over 700 fotografier og en række publikationer fra udstillingen, så det er bare at gå i gang med at kigge.

Noget af det, man kan snakke om ud fra 1888, er fx dampmaskinerne som en stabil og veludviklet teknologi, hvis betydning og brug var voksende. Og så kan man sammenligne med teknologier som endnu kun var i sin vorden som fx elektrisk gadebelysning, der blev demonstreret på udstillingen.

Smedejern var på samme måde et udbredt materiale, mens den køleteknologi, der i dag er en væsentlig forudsætning for vores moderne måde at producere og indkøbe mad på, kun lige var begyndt at blive udviklet.

Hvis man går efter at danne sig et et synkront billede af Danmark anno 1888, vil det være oplagt også at inddrage andre kilder som fx Illustreret Tidende (illustrerettidende.dk), datidens aviser (mediestream.dk) og datidens tekniske tidsskrifter (ing.dk/danmarkshistorie). Tjek evt. også bogen Industri på udstilling i serien 100 danmarkshistorier. Den fortæller netop dansk industrihistorie med udgangspunkt i år 1888.

Historie fra mit lokalområde

De historiske bogsamlinger på DTU Bibliotek blev skabt i København, men der findes heldigvis i samlingen også mange værker, der fortæller lokalhistorie fra andre områder. Prøv at søge på lokale industrivirksomheder eller andre ting fra dit lokalområde.

Blandt de digitaliserede bøger er der fx bøger om betydningen af de jyske heder, forsøgsmøllen på Askov Højskole, Landsudstillingen i Aarhus i 1909, forslag til kanal og kraftanlæg ved Gudenåen 1910, industrivirksomheder som Aalborg Portland, broer opført af Christiani & Nielsen rundt i hele landet og meget andet. Det er også muligt at tjekke sit lokalområde i det værk om danske provinsers tilstand i økonomisk henseende, der udkom fra 1830’erne.

Historisk materiale om aktuelle temaer

Mens denne tekst skrives, er livet i Danmark præget af corona. Derfor kan det måske være relevant at kigge i en bog fra dengang, hvor det var koleraen, der hærgede i Danmark, og hvor det var årsagerne til koleraens ulige styrke forskellige steder, der blev undersøgt.

Et andet tema, der optager sindene aktuelt, er klima og miljø. I den forbindelse kunne det måske være interessant at læse om, hvordan man for over 100 år siden forsøgte at bekæmpe røgplagen i store byer som København. Eller om elbiler – eller elektromobilet, som det dengang blev kaldt – anno 1902. Det er også en mulighed at læse et værk af måske den første, der så naturen som noget, mennesker kan påvirke og ødelægge: Alexander von Humboldt. Den danske udgave af hans Kosmos er blandt de digitaliserede bøger.

Hvordan så fortiden ud?

Mange af de digitaliserede bøger er rigt illustrerede, og selvom nogle af dem kan være vanskelige at læse, er der ofte mange illustrationer, der kan give et indtryk af, hvordan tingene så ud. Se fx tegningerne af dampmaskinen i postskibet Mercurius, fotografier af kraner fra Titan og selvfølgelig de mange fotos fra udstillingen i 1888.

Fortidens videnslandskab

Hver tid har sine forestillinger om, hvad der er rigtig viden, og hvad der er rigtig adfærd. Ikke bare teknologier ændrer sig over tid, men også forestillinger, metoder, normer og begreber.

De digitaliserede bøger kan illustrere et andet videnslandskab, hvor andre spørgsmål optog sindene og fx give et indblik i, hvordan man så på en teknologi som flyvning, dengang det mere var noget for unge vovehalse end for komfortable passagerer.

De historiske bøger kan kort sagt være med til at afselvfølgeliggøre nutiden og åbne vores øjne for, at tingene kunne have været anderledes. Det er ingen naturlov, at vi har stikkontakter, wc’er og bad i vores boliger, og at vi kan transportere os rundt med biler, fly og jernbaner. I en bog med råd til boligsøgende fra 1908 kan man fx læse om, hvordan man så på badeværelset, dengang det ikke var alle, der havde et sådant i boligen.

Det er allerede nævnt, at industri er et af de begreber, der historisk har ændret betydning. Det – og andre begreber knyttet til industrialiseringen – kan man læse meget mere om i Jeppe Nevers bog Det produktive samfund fra 2013. Den kan med fordel bruges sammen med nogle af de digitaliserede bøger.

Store teknologiske systemer - udviklingen af det moderne samfund

Udviklingen af store teknologiske systemer som jernbanenet, telefoni, elektricitet, vandforsyning og kloakering har ændret hverdagslivet i Danmark.

Blandt de digitaliserede bøger kan man finde mange værker om udviklingen af disse systemer og om, hvordan de nye teknologier blev taget i brug. I en vejledning for forbrugere af elektricitet fra 1906 kan man fx læse om elektriske strygejern som en ny teknologi, der efterhånden havde fået en vis udbredelse, fordi de var praktiske, pæne og bød ”Husmoderen særlig store Behageligheder”. Og i en bog om elektriciteten og dens anvendelse fra 1915 er der et kapitel om det elektriske køkken, der forudså, at det om et par årtier ville være kul- eller gaskøkkenet, der var en kuriøsitet.

Fiaskoer og forladte stier

Når vi skriver historie, kan vi have en tendens til at fokusere på det, der blev en succes og glemme alle de andre veje, vi kunne være gået. Alle fravalgene, alle fiaskoerne og alle de forestillede fremtider, der aldrig blev til noget.

De digitaliserede bøger kan være med til at minde os om dengang, hvor man fx diskuterede, om jævnstrøm eller vekselstrøm var fremtiden, om latrintønder eller wc’er var den bedste løsning, eller om gaderne skulle være oplyste med gaslamper eller med elektrisk belysning.

De kan også minde os om, at mange forslag og mange tanker om alternative løsninger ligger bag den teknologi, vi kender i dag.

Er I generelt interesseret i denne vinkel på historien, så tjek også lige hjemmesiden fra Museum of Failure.

Teknologihistoriske perspektiver og tilgange

Der er mange måder at arbejde med historie på. Man kan fx gå begrebshistorisk til værks eller benytte nogle af de klassiske teknologihistoriske tilgange som teorien om store teknologiske systemer (LTS), teknologiens sociale konstruktion (SCOT) eller aktør-netværk teori (ANT).

Mange af de digitaliserede bøger vil kunne bruges som kilder, hvis man vil afprøve nogle af de tilgange til teknologihistorie, som præsenteres i undervisningsmateriale målrettet idéhistorie på htx, som Teknologihistorie DTU har udviklet. Du finder materialet her.

Kildemateriale til de store opgaver

En del af de digitaliserede bøger vil måske kunne bruges som kilder i forbindelse med DHO/DIHO-opgaven eller SOP/SRP. Brede emner som energi, mobilitet, innovation og arbejderforhold eller oplysninger om bestemte teknologier som flyvemaskiner, radio og elektricitet vil man kunne finde masser af materiale om.

En del af udfordringen (og opgaven) vil være at kunne finde de relevante kilder frem. For nogle gange skal man vide, at en elbil anno 1902 blev kaldt en elektromobil, at radio gik under navnet trådløs telegrafi, og at et fly blev kaldt et aeroplan. Ved søgning i historiske kilder skal man altså ofte kunne tænke i alternative begreber og stavemåder.

Brugen af de digitaliserede bøger vil også kræve en vis kildekritisk indsigt. For nogle gange er vi jo blevet klogere, og hvad der engang var den skinbarlige sandhed, opfattes måske ikke længere som korrekt viden.