Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
44
MENNESKETS LEGEME
under stedse lavere Tryk, og dette synker til sit laveste Punkt i de
store Vener, som fører Blodet tilbage til Hjertet; Blodstrømmcn
holdes dog i den rigtige Retning ved Veneklapperne, og Indstrøm-
ningen i Hjertet Jettes ved selve Aandedrættet. Ved Indaandingen
udvides nemlig Brystkassen stærkt
indad mod Brysthulen, der baade
og herved sker der en Sugning
faar Luften til at strømme ind
gennem Luftroret og faar Blodet
i de store Vener til at strømme
raskere ind i Brystkassen ved
hver Indaandingsbevægelse.
Skønt flere af Oldtidens Ki-
rurger vidste, at man fik Blød-
ning af lyserødt Blod ved at
overskære en Arterie, havde der
dog efterhaanden dannet sig
den Opfattelse, at kun Venerne
førte Blod, men at Arterierne
indeholdt en ejendommelig Luft-
art; denne Opfattelse beroede
paa den Kendsgerning, at Ar-
terierne i et Lig er blod-
tomme, fordi de ved deres
Elasticitet har drevet Blodet
over i Haarkar og Vener.
Den bekendte Filosof og
Læge Servet, der 1553 blev
brændt i Genf paa Calvins An-
stiftelse, fordi han benægtede
Treenigheden i den Betydning,
i hvilken denne opfattedes af
den katolske og reformerte
Kirke, er den første, som har
givet en korrekt Fremstilling
af Blodets Kredsløb. Han var
imidlertid snarere kommen til
Fig 49. Apparat til at aftegne Pulsbevæ-
gelserne og vise Blodtrykket i Arterierne.
B Arterie med indbundet Rør, A et L’-bøjet
Rør fyldt med Kvægsølv, c Hyldemarv, der
bærer et Tegneapparat, f Cylinder, der be-
væges rundt af et Urværk, e Tegning af
Pulsbevægelserne.
det rigtige Resultat ved at spekulere over Sagen end ved Iagttagelse
af Naturen, og da han ikke førte noget Bevis for sin Opfattelse,
mødtes den med almindelig Mistillid, og man vovede i lang Tid ikke
at omtale den, da det var farligt blot at nævne en straffet Kætters Navn,
langt mere da at finde hans Meninger paa noget Punkt rigtige.
Det blev da den engelske Læge Harvey, hvem det i 1628 lykkedes
at give en overbevisende Fremstilling af Kredsløbet, og skønt ogsaa
han mødte megen Modstand, banede den ny Lære sig dog hurtig
Vej og betvivles nu ikke mere af nogen.
Beviset for Blodets Kredsløb ligger dels i Anordningen af Hjertets
Klapper, der kun tillader Blodet at passere fremad ad den Vej, som
ovenfor er skildret, dels Veneklapperne, der ogsaa forhindrer Blodet