Menneskets Legeme
Forfatter: VILH. JENSEN, F. LEVISON
År: 1901
Forlag: »FREM« DET NORDISKE FORLAG BOGFORLAGET: ERNST BOJESEN
Sted: KJØBENHAVN
Sider: 372
UDK: 612
ERNÆRING OG STOFSKIFTE
AF
DR. MED. F. LEVISON
MUSKLER, NERVER OG SANSEORGANER
AF
LÆGE VILH. JENSEN
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
■0*1^
BLODET OG KREDSLØBET 43
atter slappes; Blodbølgen i Lungearterien og Aorta vil da atter
søge tilbage mod Hjertet, men herved lukkes pludselig de oven om-
talte Arteriers Klapper i og frembringer den anden Tone.
Da Arterierne ikke er faste og stive Rør, men elastiske, medgaar
Hjertets Kraft dels til at drive Blodet frem gennem dem, dels til at
udvide Arterierne og overvinde deres Elasticitet; saa snart Hjertets
Sammentrækning er forbi, søger Arterierne atter at trække sig sammen;
herved forplanter Blodets Bevægelse sig fra de store Arterier ud i
de mindre, og den bliver mere jævn, mindre stødvis end den vilde
være, naar Arteriernes Vægge var stive og ueftergivelige.
Den afvekslende Udvidning og Sammentrækning af Arterievæggen
kan føles paa alle større Arterier; hyppigt tæller man »Pulsen«
ø: Arteriernes rytmiske Udvidning paa en af de Arterier, som ligger
ved Haandledet, men den kan føles mange andre Steder, f. Eks. i
Tindingen, i Lyskebøjningen o. s. v. Da Pulsen ikke er frembragt
ved den første store Blodbølge, som fra Hjertet jages ud i Arteri-
erne, men ved den Forplantning af den, der skyldes Arterievæggens
Elasticitet, kommer Pulsslaget ikke ganske samtidig med Hjertets
Sammentrækning, men et Øjeblik bag efter.
I Haarkarrene og Vævene føles i normal Tilstand ikke nogen
Pulsation; dette beror dels paa, at Blodet i Haarkarrene finder saa
meget' større Plads end i Arterierne, dels paa den Omstændighed,
at Modstanden er saa meget større, at Blodets Bevægelse bliver jævn
i Stedet for stødvis.
Man har maalt Blodtrykket i Arterierne ved Forsøg paa Dyr;
naar man overskærer en større Arterie paa en Hund og bringer et
U-bøjet Glasrør ind i Arterien, ser man, at Blodet stiger til en vis
Højde i det bøjede Rørs ydre Gren; hvis Røret er fyldt med Kvæg-
sølv og den ene Ende af det bindes fast i den overskaarne Arteries
centrale (mod Hjertet vendende) Ende, vil Blodets Tryk paa Kvæg-
sølvet drive dette et Stykke op i den ydre Gren af Røret, og man
vil desuden se, at hver Hjertesammentrækning driver Kvægsølvet
endnu nogle Centimeter i Vejret, medens det atter synker tilbage
til den første Stilling i Pausen mellem 2 Pulsslag; dette viser altsaa
baade, at Blodet til Stadighed er under et vist Tryk i Arterien, og at
dette er større og mindre, eftersom man maaler Trykket, medens Hjertet
er i Sammentrækning (Systole) eller i Slappelse (Diastole). Man kan
ogsaa indrette dette Apparat saaledes, at det selv optegner Trykfor-
skellighederne paa en sværtet Cylinder, som drejes rundt af et Urværk.
Blodtrykket er størst i Aorta og aftager derfra ud i de smaa
Arterier; det er ikke lige stort hos de forskellige Dyr; hos Hesten
er Blodtrykket i Aorta saa stærkt, at Kvægsølvet drives 32 Centimeter i
Vejret, hos Kaninen svarer det til 9 Centimeter; dog er Blodtrykket
ikke alene afhængig af Dyrets Størrelse.
Man har beregnet, at Blodtrykket i Menneskets Aorta gennem-
snitlig svarer til en Kvægsølvsøjle paa 15 Centimeters Højde.
Efterhaanden som Blodet fjerner sig fra Hjertet, kommer det