Menneskets Legeme

■0*1^ BLODET OG KREDSLØBET 43 atter slappes; Blodbølgen i Lungearterien og Aorta vil da atter søge tilbage mod Hjertet, men herved lukkes pludselig de oven om- talte Arteriers Klapper i og frembringer den anden Tone. Da Arterierne ikke er faste og stive Rør, men elastiske, medgaar Hjertets Kraft dels til at drive Blodet frem gennem dem, dels til at udvide Arterierne og overvinde deres Elasticitet; saa snart Hjertets Sammentrækning er forbi, søger Arterierne atter at trække sig sammen; herved forplanter Blodets Bevægelse sig fra de store Arterier ud i de mindre, og den bliver mere jævn, mindre stødvis end den vilde være, naar Arteriernes Vægge var stive og ueftergivelige. Den afvekslende Udvidning og Sammentrækning af Arterievæggen kan føles paa alle større Arterier; hyppigt tæller man »Pulsen« ø: Arteriernes rytmiske Udvidning paa en af de Arterier, som ligger ved Haandledet, men den kan føles mange andre Steder, f. Eks. i Tindingen, i Lyskebøjningen o. s. v. Da Pulsen ikke er frembragt ved den første store Blodbølge, som fra Hjertet jages ud i Arteri- erne, men ved den Forplantning af den, der skyldes Arterievæggens Elasticitet, kommer Pulsslaget ikke ganske samtidig med Hjertets Sammentrækning, men et Øjeblik bag efter. I Haarkarrene og Vævene føles i normal Tilstand ikke nogen Pulsation; dette beror dels paa, at Blodet i Haarkarrene finder saa meget' større Plads end i Arterierne, dels paa den Omstændighed, at Modstanden er saa meget større, at Blodets Bevægelse bliver jævn i Stedet for stødvis. Man har maalt Blodtrykket i Arterierne ved Forsøg paa Dyr; naar man overskærer en større Arterie paa en Hund og bringer et U-bøjet Glasrør ind i Arterien, ser man, at Blodet stiger til en vis Højde i det bøjede Rørs ydre Gren; hvis Røret er fyldt med Kvæg- sølv og den ene Ende af det bindes fast i den overskaarne Arteries centrale (mod Hjertet vendende) Ende, vil Blodets Tryk paa Kvæg- sølvet drive dette et Stykke op i den ydre Gren af Røret, og man vil desuden se, at hver Hjertesammentrækning driver Kvægsølvet endnu nogle Centimeter i Vejret, medens det atter synker tilbage til den første Stilling i Pausen mellem 2 Pulsslag; dette viser altsaa baade, at Blodet til Stadighed er under et vist Tryk i Arterien, og at dette er større og mindre, eftersom man maaler Trykket, medens Hjertet er i Sammentrækning (Systole) eller i Slappelse (Diastole). Man kan ogsaa indrette dette Apparat saaledes, at det selv optegner Trykfor- skellighederne paa en sværtet Cylinder, som drejes rundt af et Urværk. Blodtrykket er størst i Aorta og aftager derfra ud i de smaa Arterier; det er ikke lige stort hos de forskellige Dyr; hos Hesten er Blodtrykket i Aorta saa stærkt, at Kvægsølvet drives 32 Centimeter i Vejret, hos Kaninen svarer det til 9 Centimeter; dog er Blodtrykket ikke alene afhængig af Dyrets Størrelse. Man har beregnet, at Blodtrykket i Menneskets Aorta gennem- snitlig svarer til en Kvægsølvsøjle paa 15 Centimeters Højde. Efterhaanden som Blodet fjerner sig fra Hjertet, kommer det