Menneskets Legeme

42 MENNESKETS LEGEME Fig. 48. Skematisk Frem- stilling af Menneskets Hjerte og Kredsløb. hF højre For- kammer, hH højre Hjerte- kammer, vF venstre For- kammer, vH venstre Hjerte- kammer; B Legemsblod- aare, P Legemspulsaare, H Legemets Haarkarnet, Lb Lungearterie. Lp Lun- gevene, Lh Lungeres Haar- karnet. Pilene antyder Blodstrømmens Retning. arterielle Side af Kreds- Kraft, som sætter hele afgives af Hertets Sam- hos et voksen Menneske gennem Vævenes Haarkar til mørkt, venøst Blod, der atter i større Venestammer vender tilbage til Hulvenerne og højre Forkammer. Kredsløbet er fuldendt og begynder atter forfra. Kredsløbet falder altsaa i 2 Halvdele: Det lille Kredsløb mellem Hjertet og Lungerne og det store Kredsløb mellem Hjertet, hele Legemet og tilbage til Hjertet. Kun hos de varmblodige Dyr (Pattedyr og Fugle) er Kredsløbet ordnet paa samme Maade som hos Menne- sket; Fiske, Krybdyr og Amfibier har for- skellige Former for Kredsløb, der har det til- fælles, at Blodet ikke iltes saa stærkt og at der ikke er saa skarp Adskillelse mellem den venøse og den løbet. Den bevægende Kredsløbet i Gang, mentrækninger; trækker Hjertet sig i sund Tilshnd 60—80 Gange sammen i Minutet, hos lørn er An- tallet af Sammentrækninger størn; det spæde Barn har normalt 130—140 Hjerteslag i Mi- nutet, Hjertets Sammentrækniru foregaar i en bestemt Takt; først trækker Forkamrene sig sammen og driver Blodet ned i Hjerte- kamrene, saa at disse udspiles; laar Hjerte- kamrene har modtaget saa mege Blod, som de kan rumme, trækker de sig sammen og driver Blodet videre. Disse Sinimentræk- ninger giver Anledning til flere ejendomme- lige Fænomener. Hjertets Spids dannes væ- sentlig af venstre Hjertekammer; idet Kamrene trækker sig sammen, løftes Hjertespidsen noget fremad og slaar mod forreste Brystvæg, dette Anslag kan i normal Tilstand altid føles, men naar det er forstærket, enten fordi Hjertet arbejder stærkt som efter Løb, Sindsbevægelse o. lign, eller fordi Hjer- Muskulatur er sygeligt stærkt udviklet ved mange Hjertesygdomme, kan Hjer- Anslag blive saa stærkt, at Brystvæggen ved tets som tets løftes og ligesom rystes af det. til et Menneskes Bryst lidt nedenfor venstre Lægger man Øret Brystvorte, vil man høre en bestandig gentaget Følge af 2 Lyd, en længere og en kortere, adskilte ved et lille Mellemrum. Denne Lyd skyldes Hjerteklappernes Svingninger; den første lidt mere lang- trukne Lyd fremkommer derved, at Hjertekamrene trækker sig sammen og Blodet smækker Klapperne i mellem Kammer og For- kammer, den anden noget kortere Lyd fremkommer, naar Kamrene