Menneskets Legeme

BLODET OG KREDSLØBET 45 i at vende tilbage. Udfører man det simple Eksperiment paa et Dyr at sammensnøre et eller andet større Blodkar med en Traad, vil man se, at en omsnøret Arterie svulmer op i det Parti, der ligger oven over Underbindingen og nærmere Hjertet, medens den nedenfor Underbindingen liggende Del bliver tom og pulsløs; har man gjort Eksperimentet med en Vene, er Resultatet det mod- satte, idet den nedenfor Underbindingen liggende Del af Venen bliver opspændt af Blod, medens Partiet mellem Underbindingen og Hjertet bliver slapt og blodtomt. Dette beviser altsaa, at i Arteri- erne strømmer Blodet fra Hjertet udad mod Periferien, medens Strømmen i Venerne gaar den modsatte Vej, tilbage til Hjertet. Et ganske utvetydigt Bevis for Blodets Kredsløb har man -kunnet føre ved et sindrigt Eksperiment. Naar man paa et Dyr overskærer en større Vene og indsprøjter en Opløsning af et farvende Stof, som let kan genkendes, i den mod Hjertet vendende Del af Venen, vil man efter kort Tids Forløb kunne paavise Farvestoffet i det Blod, som løber ud af den nederste Del af Blodaaren, uagtet denne ikke staar i direkte Forbindelse med Hjertet. Der er da ikke nogen anden Forklaring mulig, end at Farve- stoffet med Blodet ei' gaaet op til Hjertet, at det her fra gennem Arterier, Haarkar og smaa Vener er strømmet tilbage i den nederste Del af den overskaarne Vene (ligesom i alle andre Vener) og atter viser sig i det udstrømmende Blod. Ved dette Forsøg har man og- saa kunnet maale den Tid, der medgaar til Blodets Kredsløb, o: det Tidsrum en bestemt Mængde Blod bruger for at tilbagelægge hele Vejen fra Hjertet til Lungerne, tilbage til Hjertet, der fra gennem Arterier, Haarkar og Vener tilbage til Hjertet igen. Man har fundet, at et Kredsløb fuldendes i 31 Sekunder hos Hesten, i 16,7 Sekunder hos Hunden, i 7,40 Sekunder hos Kaninen. Menneskets Kredsløbstid har man beregnet til at være 23 Sekunder. Hjertets Sammentrækninger staar ligesom alle andre Musklers Virksomhed i Afhængighed af dets Nerver; imidlertid er Hjertet uaf- hængigt af Viljen, det trækker sig sammen ogsaa under Søvnen, og man kan ikke forhindre det i at arbejde; det lader sig ogsaa let be- vise, at Hjertets Sammentrækninger er uafhængige af Hjernen eller Rygmarven; et udskaaret Hjerte, f. Eks. af en Frø, kan i lang Tid vedblive at pulsere, naar man blot beskytter det mod Udtørring og Afkøling, og naar man tilfører et udskaaret Paltedyrhjerte arterielt Blod, kan man iagttage det samme. Dette skyldes Hjertets egne Nerver, der paa mange Steder danner smaa Ganglier, □: Ophob- ninger af Nerveceller, og som vedligeholder den afvekslende Sam- mentrækning og Slappelse af Hjertets Muskler. Imidlertid er Cen- tralnervesystemet (Hjernen og Rygmarven) ingenlunde uden Ind- flydelse paa Hjertets Bevægelser, idet Impulser (Tilskyndelser) her fra saavel kan paaskynde som navnlig langsomgøre Hjertets Slag. Denne Paavirkning sker gennem Neruus vagus eller Lungemave- nerven, en stor Nerve, der strækker sig ned langs Halsen og i