Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne

Forfatter: Poul Hertz

År: 1917

Forlag: J. Jørgensen & Co.

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 285

UDK: 613.7-9

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 304 Forrige Næste
90 KAPITEL XII. Synsabnormiteterne. (Brydningsfejl i øjet.) Sådanne stråler er paral- Fig. 46. Brydningen i 1. det fjerntsynede øje; 2. det nærsynede og 3. det langsynede øje. At øjet er bygget som et fotografisk kamera, i hvilket et system af lysbrydende legemer samler lysstrålerne fra de omgivende gen- stande på nethinden til et billede; at den stærkeste brydning foregaar i hornhinden, at linsen er et apparat, der efter genstandens afstand indstiller billedet på nethinden ved hjælp af et muskeltræk, som kan forøge eller afflade linsens krumning og derved forstærke eller svække dens brydning (akkommodationen), og at regnbuehinden er en bevægelig blænder, i hvilken pupillen er blænderens åbning '■ — dette må forudsættes be- kendt. Det normaltseende, fjemt- synede øje kan uden akkomo- 2 dationens hjælp samle strålerne fra uendeligt fjerne genstande til et tydeligt billede på nethin- den. lele, men som parallele regnes også stråler fra fjerne, indenfor en målelig afstand liggende gen- stande. Divergerende stråler fra nære genstande kan det fjernt- synede Øje kun se tydeligt, når akkomodationen træder til og forøger øjets brydning. Akkomodatio- nen har en vis grænse, akkommodationsbredden, ind imod øjet be- grænset ved den korteste afstand, i hvilken en genstand kan ses tyde- ligt (nærpunktet). Når akkommodationsmusklen trættes, fjerner nær- punktet sig fra øjet. Samtidig med synet på nære genstande må øjen- axerne drejes indad (konvergeres) for at få samsyn tilvejebragt. I det nærsynede øje samles parallele stråler foran nethinden, krydser sig og danner spredningskredse på nethinden. Billedet af fjerne genstande bliver utydeligt. Det kommer af, at det nærsynede øje er for langt forfra bagtil, dets bageste pol er drevet bagtil. Gen- stande, der ligger i en vis endelig afstand fra øjet, forskellig efter nærsynethedens grad (fjernpunktet), kan ses tydeligt, fordi strålerne divergerer, før de træder ind i øjet; genstande, der ligger indenfor nærpunktet, kan ses tydeligt, når akkommodationen træder til. Der-