Sund Skoleungdom
En Lærebog I Skolehygiejne
Forfatter: Poul Hertz
År: 1917
Forlag: J. Jørgensen & Co.
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 285
UDK: 613.7-9
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
90
KAPITEL XII.
Synsabnormiteterne.
(Brydningsfejl i øjet.)
Sådanne stråler er paral-
Fig. 46.
Brydningen i 1. det fjerntsynede øje; 2. det
nærsynede og 3. det langsynede øje.
At øjet er bygget som et fotografisk kamera, i hvilket et system
af lysbrydende legemer samler lysstrålerne fra de omgivende gen-
stande på nethinden til et billede; at den stærkeste brydning foregaar
i hornhinden, at linsen er et apparat, der efter genstandens afstand
indstiller billedet på nethinden ved hjælp af et muskeltræk, som kan
forøge eller afflade linsens krumning og derved forstærke eller
svække dens brydning (akkommodationen), og at regnbuehinden er
en bevægelig blænder, i hvilken
pupillen er blænderens åbning
'■ — dette må forudsættes be-
kendt.
Det normaltseende, fjemt-
synede øje kan uden akkomo-
2 dationens hjælp samle strålerne
fra uendeligt fjerne genstande
til et tydeligt billede på nethin-
den.
lele, men som parallele regnes
også stråler fra fjerne, indenfor
en målelig afstand liggende gen-
stande. Divergerende stråler fra
nære genstande kan det fjernt-
synede Øje kun se tydeligt, når
akkomodationen træder til og forøger øjets brydning. Akkomodatio-
nen har en vis grænse, akkommodationsbredden, ind imod øjet be-
grænset ved den korteste afstand, i hvilken en genstand kan ses tyde-
ligt (nærpunktet). Når akkommodationsmusklen trættes, fjerner nær-
punktet sig fra øjet. Samtidig med synet på nære genstande må øjen-
axerne drejes indad (konvergeres) for at få samsyn tilvejebragt.
I det nærsynede øje samles parallele stråler foran nethinden,
krydser sig og danner spredningskredse på nethinden. Billedet af
fjerne genstande bliver utydeligt. Det kommer af, at det nærsynede
øje er for langt forfra bagtil, dets bageste pol er drevet bagtil. Gen-
stande, der ligger i en vis endelig afstand fra øjet, forskellig efter
nærsynethedens grad (fjernpunktet), kan ses tydeligt, fordi strålerne
divergerer, før de træder ind i øjet; genstande, der ligger indenfor
nærpunktet, kan ses tydeligt, når akkommodationen træder til. Der-